Find vejen tilbage

Jeg vågnede en morgen, ved en solstråle der havde fundet vej igennem skyerne og besluttede mig for, at ville gå en længere tur ved Vesterhavet, hvor jeg var i sommerhus. Da jeg har mange smerter i hoften i tiden, brugte jeg tid på at undersøge, om der var et sted hvor det var mindre krævende at komme ned til stranden, end ved den nærmeste klit. Jeg skrev nummeret ned på nedgangen jeg fandt og gemte det på min telefon.

Da det var tid til at gå tilbage, opdagede jeg at numrene kun står ved nedgangen og ikke ved opgangen, hvorfor jeg ikke kunne læse nummeret nedefra. Der var meget lavvande og jeg gik på det våde halvfaste sand. Flere steder var mine fodaftryk synlige fortsat og selve aftrykket ret genkendeligt. Flere steder var der også andre fodaftryk og andre steder var sandet så hårdt at aftrykket var væk. Jeg kiggede ikke ned hele tiden, men særligt når jeg kom til stier der viste op i klitterne. Ved at følge mine egne spor landede jeg til sidst ved den rette opgang og kunne derfra finde vejen tilbage til sommerhuset.

Ofte tror jeg der kan være et parallel ind i vores liv til det. Vi mister let retningen og måske mister synet for de pejlemærker vi har gået efter, måske ved sygdom, skilsmisse, fyring eller andre former for tab eller bare fordi livet går ud ad en tangent og vi måske ikke har lagt mærke til hvor vi nu er henne. Måske står vi og ser på os selv og kan pludselig ikke genkende det vi ser og sporene kan være svære at få øje på. Heldigvis kan vi der vende om, kigge efter de gamle spor og lede efter stien igen. Jeg tror på at langt de fleste selv ved hvad de dybest set drømmer om og længes efter. Måske er det bare kommet på afstand og det kræver tid at komme tilbage. For nogle er svaret at opsøge en, som kan hjælpe en tilbage til sig selv, for andre er det stilhed og lytning, hvis du er troende, kan det være at komme tilbage til Guds vej og for andre igen, kan vejen sikkert være anderledes.

Når jeg mister orienteringen, forsøger jeg at vende mig mod lyset, Guds lys og lade ham vise vejen.

Han bærer lys til byens torv og gader

Små lys gir håb og mørkets endeligt

Han glæder sig til himlens morgenrøde

Når dagen vågner, er hans vagt forbi

Lys mere lys bryd igennem

Vi længes efter morgengry

Lys mere lys, Gud er for os

Må mørket slippe vores by (Fra vers for vægtere - Lys, mere lys af Arvid)

 

Dorthe Sandvad