Et rodskud

Vi fik to figentræer for ca. 10 år siden, da vi fejrede vores kobberbryllup. Efter lidt besvær med at blive etableret, står det ene nu et sted hvor det har trives de sidste par år. Trods grandækning og indpakning i en fiberdug, havde træet dog fået så meget frost denne vinter, at jeg troede det var dødt. Da jeg skrabede med en negl i barken på de visne grene, var der dog stadig spor af grønt under og jeg ventede. For et par dage siden, efter den sidste tids regn, så jeg at træet havde lavet lange skud fra rødderne. Så selvom træet havde fået frost og var blevet sat tilbage, var rodnettet stadigt levedygtigt. Hos et andet figentræ, vi fik ved samme anledning, havde jeg året før fjernet de grene der virkede døde og var kommet til at blotte rødderne - så rødderne også der fik frost og træet døde i løbet af denne vinter. Selvom det er skæmmende at se på, lader jeg derfor de tørre grene sidde, hen over alle de skud der nu kommer på det ene figentræ. Først når skuddene har fået taget al den næring de skal, kan jeg eventuelt fjerne det igen, så træet er tæt nok til at rødderne ikke er blottet.

Jeg kom til at tænke på hvordan min adfærd med at fjerne det grimme og tilsyneladende døde,  trækker paralleller ind i andre områder i mit liv. De ar og sår jeg har fået igennem livet, det der kan se ud som om det intet liv indeholder, kan indeholde kimen til vækst. Ikke hvis jeg skærer det væk, gemmer det, men hvis jeg i stedet står ved både de selvforskyldte og de påførte ar og sår. Lader dem være en historie og en læring. Hvem ved måske kan der vokse noget godt og dyrebart ud- et nyt skud fra roden der ikke gik i stykker?

”Waking up to a new sunrise

Looking back from the other side

I can see now with open eyes

Darkest water and deepest pain

I wouldn´t trade it for anything

Cause my brokenness brought me to you

And these wounds are a story you´ll use

So I´m thankful for the scars

Cause without them I wouldn´t know your heart

And I know they´ll always tell of who you are.” (Fra Scars af I am they)