Vendt mod lyset

I foråret var jeg på en dejlig tur med en veninde i Helsingborg. Der var usædvanligt lunt vejr og vi nød en lang gåtur ved molen, imens solen gik ned. Da vi gik, fulgte en lysstråle os og banede en smuk vej ud i havet mod solen, Uanset hvordan vi stillede os, lignede det at der lå en vej banet foran os- badet i lys. Det var utroligt smukt. Helt tavse betragtede vi den gyldne sti der strakte sig til horisonten.

For mig var der noget opmuntrende i at den oplyste vej bare var. Jeg kunne ikke få den til at ændre sig eller gøre den mere lysende eller slukke aftenlyset, jeg kunne blot nyde den og lade mig fylde op og gemme det skønne lys i mig.

Efter et hårdt halvt år, har jeg brug for at minde mig selv om dette. At ikke alt afhænger af mig. Jeg kan ikke frembringe medgang og modgang. Jeg kan træffe beslutninger såsom at stille mig i lyset eller med ryggen til lyset, men jeg har ikke de store linjer i mine hænder. De fleste hændelser er jeg magtesløse i forhold til, jeg bilder mig bare ind at jeg har kontrollen. 

Når livet bringer modgang, kan det føles som en kraftanstrengelse at kigge bort fra mørket og vende os til lyset. Mørket kan drage og lokke og det er kan virke som den bedste mulighed at vende ryggen til lyset. Måske er vores stolthed såret, måske er vi bevidste om vores sårbarhed og ønsker at trække os væk fra andre. Måske er vi fyldt af vrede over at livet ikke gik som vi forventede og som vi følte vi fortjente. Måske er mørket bare trygt og giver en fornemmelse af kontrol. Mørket bilder os ind at vi har kontrol over vores egen smerte, men lyset kræver vi giver slip

Uanset hvad grunden er, tror jeg livet er, der hvor vi vender os bort fra mørket og lader os fylde af lyset - på trods. Lader lyset strømme ind og fylde op i alle sindets afkroge og sprækker. Måske vil man opleve at alt mørket så får et andet lys, måske skifter det endda farve, præcist som i teksten i “Lysets Gud af Andreas Jensen og Andreas Nørgård:

”I den dunkle have

Sidder jeg træt og våger

Lad mig ikke falde hen

I tusmørkets tåger

Væk mig med dit lysskær

Solstråle gennem skyerne

Fyld mit sind med livsmod op

Når dagen gryer!

For din tid er ikke ovre

Du er stadig lysets Gud

Du kan tænde nye fakler

Og dit lys går ikke ud”