Løftet

I min kirke har vi en månedens sang, I marts er det en skøn sang fra Kirken i Kulturcenteret der hedder: Løftet. Efter at have lyttet til den og sunget den flere gange, har jeg taget mig selv i at gå og nynne den i løbet af ugen, særligt omkvædet -som kommer her:

”Du er mit håb,

Når stormen ta´r fat

Løftet du gav står urokkeligt fast

Når vejen er lang

Gør du mig stærk

Jeg finder kraft i den du er”

På tirsdag skal vi stemme til folketingsvalget. Jo tættere vi kommer på valget, jo vildere synes jeg de løfter lyder, der gives fra forskellige politikere og partier. Udover de mærkesager de forskellige partier og personer står for, er det tydeligt at se, at der kæmpes for hver personlig stemme. Nogle tyer endda til ufine metoder og nedgør andre, så de selv kan få taletid og vinde terræn. Valgkampen har været præget, synes jeg, af sager hvor politikere er blevet taget i at fordreje virkeligheden og endda sige deciderede usandheder. Måske er det medvirkende til at tiltroen til politikerne er historisk lav, ifølge Danmarks statistik tror kun hver 3. dansker på at politikerne overholder deres valgløfter. Tilbage under Coronakrisen var tallet at 82%. Altså 82% troede på politikerne og på, at de levede op til deres løfter, plus havde tillid til at de løste krisen godt.

Det slog mig hvor radikalt anderledes det er med troen og med Gud. Troens agenda er ikke at opnå noget for personlig vinding. Det er ikke en bedrift du kan klare mere eller mindre godt, Det er ikke fyldt med mærkesager, ikke en konkurrence og ikke et forsøg på at vinde en over til sig. Det er nærmere én overgivelsen og afgivelse af kontrol. Kun når vi afgiver kontrollen kan vi begynde at tage skridt ind i at tro på løftet. Tro på løftet og lægge sig under det, at Guds løfter ænder sig ikke, de står urokkeligt fast. De er ikke betingede af min kraft, mine evner eller styrke, men løfterne bunder i den Gud er.

”Du holdt mig fast, selv da stormen tog fat

Jeg var fortvivlet men var aldrig forladt

Vinden omkring mig, blev lagt ved dit ord

Jeg var i sikkerhed med dig om bord

Du er mit håb….”

Dorthe Sandvad