At miste orienteringen

Jeg kom sent hjem en aften, efter at have været afsted hele dagen og var træt. Da jeg gik i seng, tjekkede jeg derfor ikke om opladeren var sat rigtigt i telefonen. Næste morgen sov jeg over mig og måtte skynde mig ud ad døren til mit arbejde. På arbejdet skulle jeg køre langt og kendte ikke området så godt, så satte navigation til. Da jeg nåede frem, tjekkede jeg stadig ikke telefonen. På vej hjem, kort efter jeg havde sat mig ind i bilen, kom der en advarsel på bilens skærm, at telefonen slukkede ned. Jeg nåede lige at læse den og så blev skærmen sort. Det var mørkt udenfor og jeg havde ingen ide om hvor jeg var og ingen mulighed for at kontakte nogen. I stedet måtte jeg forsøge at navigere efter min mildest talt dårlige stedsans. Så hvor jeg før blindt havde fulgte navigationen, måtte jeg nu lede efter bynavne eller vejnavne der kunne lede mig til en større vej, hvor nogle af vejnumrene kunne give mig en ide om, hvilke veje jeg kunne navigere efter. Stor var min lettelse derfor, da jeg fandt en hovedvej, som jeg vidste førte til Skanderborg.

I bilen kom jeg til at tænke på, at jeg nogle gange på samme måde mister orienteringen i mit liv. Indimellem kan det føles som om min indre og ydre navigation lukker ned og jeg mister orienteringen. Jeg kan blive i tvivl om hvor jeg er, hvor jeg er på vej hen, hvilken vej jeg skal følge og hvor den vej jeg vælger går hen. Frygt og mismod er ofte på den vej, da jeg kan blive bange for om jeg overhovedet har stedsans nok, til at følge den indre og den ydre navigation. Når det sker, er en hjælp at holde øje og lede efter de stednavne jeg kender. Navne som kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse alt sammen egenskaber der leder henimod den der kender vejen. Det er for mig en trøst, at jeg ikke selv skal finde vejen, men må hvile i Guds navigation.

Der er tændt et lys for os

Midt i sjælens mørke nat

I alle ting-Til alle tider

Der er tændt et lys for os

Midt i livet som det er

I alle ting-Til alle tider

Selv i mørket er løftet, at lyset finder vej

Lys i mørke og mørket greb det ej - (fra ”Der er tændt et lys” fra Stille stunder)

Dorthe Sandvad