At sætte tempoet ned

I sidste uge havde jeg en ret intens dag på arbejdet med et højt konfliktniveau. Mit sidste besøg var ca 30 km fra mit næstsidste. For en gangs skyld var jeg i god tid og tjekkede min GPS om der var en roligere vej dertil, i stedet for at køre på motorvejen i myldretidstrafikken. Uanset hvordan jeg prøvede at tilrettelægge ruten, gik GPSen tilbage til den vej, som jeg normalt tager altså via motorvejen. Først da jeg aktivt valgte ingen motorvej, gik den med til en anden vej- samme kilometerantal men til gengæld næsten ingen trafik. Imens jeg kørte, mærkede jeg, hvordan jeg ligeså stille kunne sætte tempoet ned og give plads til roen igen.

Ligesom GPSen vejvisning kan vi mennesker, mig selv inklusiv, gøre det samme. Jage afsted fra et sted til det næste. Ikke aktivt tage stilling til vejen, men i stedet sætte en GPS på som kan være samfundets krav og normer, egne ambitioner eller andres ambitioner på ens vegne. Det er let at blive grebet af og det kræver lige så drastiske metoder som det at slå motorvejen fra på GPSen, at gøre noget andet. Vores første impuls er oftest at finde den hurtigste vej fra A til B også igennem livet, uden vi egentligt ved hvorfor vi har travlt.

I denne tid hvor studenter springer ud, uddannelser sluttes og skoler færdiggøres er presset tydeligt. Jeg bidrager selv, har eks spurgt flere studerende hvad der er deres næste mål eller skridt. Hvad mon der ville ske hvis vi sænkede presset både hos os selv og andre? Kørte af motorvejen et øjeblik og så os omkring. Måske blev vi opmærksom på vores endemål og på hvordan vi ønskede at nå frem til det. Måske gav det en kursændring?

Jeg tror Gud kalder os til at fjerne os fra pres og uro og i stedet lytte til ham. Sætte tempoet ned og falde til ro.

Fald til ro af Arvid Asmussen

Fald til ro, fald til ro igen

Min sjæl til ro hos dig, ingen andre steder hen.

Min sjæl til ro.

For Herren har handlet vel, for Herren har handlet vel, for Herren har handlet vel imod dig.

Hvor bølgerne standser, hvor vinden har lagt sig, selv bjerge holder vejret, og venter på dit ord.

Hvor fødder er plantet, hver tone er landet, selv tanker står stille, dit nærvær er mig nok.