Troens kraft

Vi har en sti fra til haven fra gårdspladsen, hvor der længe har været bunker af grus, hård lerjord og sten. På et tidspunkt skal det jævnes og lægges fliser på, men vi er ikke nået dertil endnu, da det kræver noget andet, der skal gøres først. På trods af det er hårdt og stenet, vokser ranke gule kongepenne, som med deres dybe pælerødder har boret sig vej op og fundet en vokseplads, hvor de trofast blomstrer indtil den første nattefrost og kommer lige så trofast igen om foråret, hvor de på ny skyder.

Da jeg denne morgen tog forbi søen til en badetur, kom jeg til at se op på broen. På et lille bitte område mellem to brædder voksede en lille plante. Der var ingen jord, men bare en lille sprække, hvor frøet havde kilet sig ned og begyndt at vokse.

Tilbage i bilen efter badeturen startede en sang på anlægget, som jeg hører meget i tiden. Den er fra Stille stunder: ”Der findes en åndskraft i verden” af Iben Krogsdal og Martin Lysgaard

..”Den (åndskraften) flammer hvor mørket er mægtigt

Den lyser Guds tid gennem alt

Den lader dig aldrig alene

Den løfter hvor mennesker faldt

Den går gennem hårdhedens sprækker

Den favner din udbrændte krop

Den går gennem sorgen og glæden

Hver dag vil den rejse dig op

Så lille som frøet i mørket men større end alt hvad vi tror

..Gud, der hvor du vil, skal det virke og der hvor du vil, skal vi se

Din himmel der åbner sig stille, kun Du ved hvordan det vil ske”

Jeg synes teksten er utrolig fin og rammende, ind i det lidt diffuse som troen er for mig. Noget der gennemsyrer alt, noget jeg ikke kan skille fra resten af mit liv, noget der er langt større end mig selv og ikke mindst noget som kan vokse frem, selv de mest ufremkommelige steder. Ikke sjældent har jeg stået i en situation, hvor der ikke virkede til at være en udvej, i hvert fald ingen udvej jeg kunne tænke mig frem til. Lige der når alle veje virker udtømte, er der gang på gang sket noget, et nyt frø er blæst forbi, fundet rodfæste og begyndt at vokse. Ofte har det været en udvej, som var udenfor min formåen, men hvor det har krævet at andre har fulgt en fornemmelse, en tanke eller noget helt tredje og rakt ud. Troens kraft rækker ind der hvor vi ikke slår til, ledt af Ham, der holder alt i sine hænder.