Den hurtigste vej er ikke altid den korteste

I fredags havde jeg en dag bag rattet, hvor jeg først skulle til Sønderjylland, dernæst til et arrangement og hen mod aften hjem. Da jeg fra morgenen skulle tjekke køretiden, så jeg at tiden hurtigt ændrede sig, da der var forlænget rejsetid på den foreslåede hurtigste rute. I stedet måtte jeg i gang med lidt research og fandt en anden mulighed, da det var vigtigt at jeg kom præcis til tiden. Maps advarede mig om at turen var længere, men jeg valgte den alligevel. Imens jeg kørte, opdaterede den alternative rute som maps havde foreslået og i alt kom der 25 ekstra minutter på. Da jeg nåede frem, så jeg at min alternative rute kun var 5km længere og jeg nåede frem til tiden, da jeg kunne holde en stabil fart pga. næsten ingen trafik. Oplevelsen fik mig til at tænke på hvor ofte jeg i mit eget liv leder efter den hurtigste vej fra A til B. Tid er noget af det mest kostbare for mig, så kan jeg spare 5min her og der, kan jeg føle det giver værdi. Ofte har jeg dog ikke mellemregningerne med eller forholdt mig kritisk til om det faktisk er hurtigere og bedre. Havde jeg valgt den anden foreslåede vej via motorvejen, var jeg både kommet for sent og jeg havde været tvunget op og ned i fart, givetvis med det resultat at jeg var mødt op med mindre ro, da det kræver langt mere fokus i kørslen.

Min trosrejse er heller ikke som en motorvej. Ofte ændres navigationen hen af vejen, fordi forskellige omstændigheder kræver en alternativ rute. Jeg ved mit ønskede endemål, mere ved jeg ikke- for jeg kender ikke ruten. Kommer jeg til at holde fast på det som jeg ser som den hurtigste vej, kan meget gå tabt. At navigere i tillid til at Gud ændrer ruten, fordi han kender vejen til endemålet, er et livslangt overgivelsesprojekt for mig.  

Johannesevangeliet kap 14: 1-7: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig!  I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?  Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.  Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.«  Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«  Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.  Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«