Grøn bølge

I de sidste måneder, har der været vejarbejde på den strækning vi kører de fleste dage. Forskellen tidsmæssigt, om det lykkedes med en grøn bølge eller det blev en dag hvor der skulle holdes for rødt, kan tydeligt mærkes. Hjemmefra er det svært at planlægge, hvis man skal være fremme til et bestemt tidspunkt. Den anden aften hvor jeg kørte, ramte jeg en rød bølge på vej mod byen og en grøn bølge på vej hjem.

Køreturen fik mig til at tænke på, hvor ofte en grøn bølge i vores liv bliver set som en selvfølge. Hvis tingene glider let, problemerne er overkommelige og hjertet føles let, er det enkelt at komme til at glemme taknemmeligheden. Derimod er vreden, utålmodigheden og frustrationen let tilgængelig, hvis vi holder for rødt. Hvis livet spænder ben, hvis alt føles uoverkommeligt og hjertet er tungt.

I de perioder er min erfaring, at den bedste hjælp vi kan modtage er, at en tør sætte sig ind i bilen ved siden af. Bare sidde og vente sammen med en til lyset igen skifter. Ikke gøre en masse, men bare sidde og vente sammen i fællesskab, så ensomheden brydes. Det uanset om det er en rød bølge eller bare et enkelt sted der holdes for rødt. Det er en svær kunst. Det falder os enklere at fikse lysreguleringen, skælde ud over vejarbejdet eller komme med ideer til alternative ruter.

Bær hinandens byrder, således opfylder i Kristi lov. For mener nogen, at han er noget, skønt han ikke er noget, er det selvbedrag. Enhver skal vurdere sin handling og vil så kun have grund til stolthed i forhold til sig selv og ikke i forhold til andre. For enhver skal bære sin egen byrde

Er nogle kendte vers fra Galaterbrevet 6 vers 2-5. På en måde selvmodsigende, da vi både skal bære andres byrder og samtidigt bære vores egne. Jeg tror det skal forstås sådan, at vi først og fremmest bærer vores egen byrde. Vi har fået til opgave at leve vores liv og tage ansvar for det, som vi har fået fra Gud af evner, kald osv. Lever vi i uoverensstemmelse med dette, er det vores ansvar at ændre eller skrue ned, så vi fortsat kan bære egen byrde. Det skal dog ikke føre til ensomhed og det er her, hvor vi kan sætte os ind i bilen hos hinanden og tilbyde fællesskab, indtil lyset skifter igen. Ansvaret skal vi ikke tage fra den anden, vi skal bære med den anden. Dette er vigtigt for at vi hver især selv kan bære vores ansvar og vokse i modenhed, selvstændighed og i tillid til Gud.