Den gule sommerfugl

Jeg havde en friformiddag og havde kun nogle få ærinder, som jeg besluttede at klare til fods i det smukke forårsvejr.

Da jeg var på vej hjem, fik jeg øje på en citronsommerfugl. Den fløj lige foran mig og jeg fik øje på den, da den flaksede afsted og den gule farve blev tydelig som kontrast til omgivelserne på stien. Den fulgte mig hele vejen hjem. Engang i mellem troede jeg, at den var drejet af, men så fik jeg igen øje på den, når solen ramte den gule farve eller kontrasten til noget andet i omgivelserne blev tydelig.

At følges efter sommerfuglen fik mig til at tænke på et spørgsmål jeg fik for nyligt. En spurgte mig hvordan jeg får øje på Guds vej og guidning i mit liv. Efterfølgende har jeg tænkt en del over spørgsmålet uden at kunne gribe det helt.

Ofte ville jeg ønske at Guds vej og guidning var lidt ligesom det israelitterne oplevede, da de gik i ørkenen- en tydelig ildsøjle om natten og i en skysøjle om dagen. Ligesom på en byggeplads, der er oplyst af projektører, hvor alt er tydeligt og de næste mange skridt er lette at få øje på, da vejen er oplyst. Det sker indimellem, har jeg oplevet, men det er ikke standarden. Min erfaring er snarere, at Guds guidning minder lidt mere og sommerfuglens flaksen foran mig. En vejviser som jeg må holde mig fokuseret på for at få øje på. En vejviser der ikke går ved siden af, men en lille smule foran mig, så vejen er tydelig i hvert fald de næste eller det næste skridt. Der er meget der kan distrahere mig og et fokuseret blik er i høj grad et valg.

Citronsommerfuglen er den de tidligste dagsommerfugle der kommer ud af vinterdvalen og for mig er det en forårsbebuder.

I påsken fejrer vi at Jesus måtte fødes, for at kunne dø, for at opfylde Guds plan om frelse for os. Citronsommerfuglen og den cyklus de har fra æg- larve- puppe-voksen- ,  minder mig om påskens under.

Foråret minder mig om det håb påskens budskab giver os. Gud har banet vejen for os. Vi må følge guidningen og vejen og lade os lede, ligesom sommerfuglen viste mig vejen hjem

Salme 119 vers 105: ”Dine ord er en lygte for min fod og et lys på min sti”