Hide and seek
På vej til biblioteket, gik jeg forbi en legeplads. På legepladsen var en større flok små børn i gang med at lege skjul. Børnene havde gemt sig mere eller mindre godt og særligt en pige stod bag det mindste træ og blev fundet som den første. Jeg kom til at mindes da jeg var barn og indimellem legede skjul med mine brødre. Jeg husker at jeg var bange for ikke at blive fundet, så jeg altid gemte mig dårligt og blev fundet som den første. Som voksen er det stadig ikke lykkedes at gemme mig så godt, at mine børn ikke kan finde mig- heldigvis.
Ofte når jeg rammes af utilstrækkelighed, mærker jeg trangen til at gemme mig. Tage en pause i skjul også overfor Gud og sagsbehandle alle mine tanker og følelser. Sagen er bare den, at jeg ikke kan gemme mig fra Gud. Gud ved allerede hvad jeg kæmper med. Undlader jeg i stedet at bruge kræfter på at forsøge at gemme mig, men i stedet stille mig helt åben og modtagelig overfor Gud, er der endda en chance for at Han har en anden historie end min. Uanset hvor meget jeg gransker min utilstrækkelighed, vil jeg ikke i mig selv kunne finde en anden historie. Jeg har nok begrænsende fortællinger om mig selv, indsamlet igennem et helt liv. Indsamlet både af andres dom, men de fleste historier er fortællinger hvor jeg selv har dømt mig selv. Måske levede jeg ikke op til mine værdier? Måske tog jeg fejl og gjorde andre ondt? Måske var jeg ikke nærværende? Måske var jeg egoistisk eller meget andet? Fortællingerne er talrige, når jeg vender blikket ind. I stedet må jeg vende blikket op og ud fra mig selv. Se ind i Jesu kærlige øjne og i stedet høre Hans dom. En dom der sætter mig fri. For mørket er ikke mørke for Ham. Det betyder at mit mørke heller ikke er mørke for Ham. Gælden er betalt. I den sandhed vil Gud lede mig og lede dig.
Salme 139 vers 7-12: Hvor skulle jeg søge hen fra din Ånd? Hvor skulle jeg flygte hen for dit ansigt?
Stiger jeg op til himlen, er du der, lægger jeg mig i dødsriget er du der.
Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender
Så leder din hånd mig også der, din højre holder mig fast
Siger jeg: ”Mørket skal dække mig, lyset blive til nat omkring mig”.
Så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen. Mørket som lyset