Skabt unikt

I februar gik jeg en lang tur i skoven i det område hvor jeg bor. Jeg gik og bad og lyttede til Gud imens jeg forberedte et oplæg jeg skulle holde. Mens jeg gik, fik jeg øje på hvor mange forskellige træer skoven indeholder. Ved første øjekast på denne årstid, hvor intet er sprunget ud endnu, kan det se ens ud, men selv i februar er der forskel. Grenene på løvtræerne er forskellige, bladene er forskellige og de springer ud i foråret på forskellige tider. Jeg plukkede en håndfuld, tog dem med hjem og satte dem i vase. I vasen efterhånden som grenene er sprunget ud, træder grenenes forskellighed og kendetegn frem.

Mirabellegrenene er sprunget ud i et væld af små blomster. Pilen er først sprunget ud som gæslinger, hvorefter de har dannet små ranker. Kornellen med sin smukke røde farve har fået lysegrønne blade. Ved at tage grenene med hjem, tage dem ind i varmen- fik de mulighed for at folde sig ud.

På samme måde tror jeg det er med vores identitet. Jeg tror på vi er skabt af Gud. Jeg tror på at hver af os bærer en flig af Guds DNA men jeg ved at for mange af os- mig selv inklusiv, er det svært i det daglige at få øje på Guds storhed og skønhed i mig selv.

Ligesom i naturen er der årstider i vores liv. Kigger vi på os selv en vinterdag, er det svært at se noget unikt. Måske ligner vi alle de andre træer omkring os.

På en forårsdag, som i de sidste dage, hvor alting sprudler, hvor livet pibler frem og alt springer ud er det lidt enklere at turde tro på at vi har alt der skal til.

Hver årstid har i min optik sin berettigelse. Efteråret med tid til at afblomstre og gøre klar til vinterens tilbagetrækning. Sommeren hvor der høstes udbyttet af forårets skabertrang.

Jeg tror årstiderne har noget vigtigt at lære os om at finde balancen i livet, ved at give plads til de forskellige tider.

Jeg tror på Gud på forhånd har givet dig de egenskaber du skal have, for at kunne fylde den plads og det liv som er din. Jeg tror du er elsket, bare fordi du er elsket. Ikke fordi du har gjort eller vil gøre noget helt særlig. Men fordi Gud er noget særlig. Vi er skabt i Guds billede. Det betyder at vi er bærere af noget værdifuldt.

Salme 139 vers 13-14: ”Det var dig der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv .Jeg takker dig fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger.”