Spindelvævets tråde
Det var en tidlig sensommermorgen, hvor jeg gik tur med vores hund. Selvom solen var stået op og det tegnede til at blive en smuk dag, var det fortsat diset og småregnede. På den lille sti gik jeg pludselig ind i et spindelvæv, der strakte sig tværs over hele stien. Jeg kunne ikke se den, men mærkede spindet der klistrede til mit hår, ansigt og tøj og så en forskrækket edderkop, der hurtigt kravlede væk. Jeg forsøgte at tage spindet af, men blev ved med at finde små tråde på mit tøj. Da jeg lidt senere kom ned på mit kontor, var der også der fine spind overalt i hjørner og under hylder, sofaer mm, hvor de har kunnet arbejde uforstyrret i min ferie. Solen skinnede nu og oplyste rummet og dermed også alle spindene og det var let at fjerne dem en for en.
Imens jeg ledte og fandt de mange spind, når lyset ramte dem i den rigtige vinkel, tænkte jeg at der er en del paralleller i mit liv. Jeg har også store spind der vokser i mine skygger og skyggesider. Det er som om de samme udfordringer og besvær, gang på gang dukker op i nye skjulte kroge. Ligesom spindelvævet kan de danne tråde der klistrer sig til mig, gør at jeg mister balancen eller fatningen, uden at kunne se hvorfra trådene kommer.
Spindene være svære at komme af med, de kan være spændt ud over den sti jeg går på og klistrer sig til alt. For at komme skyggerne og spindene til livs, har jeg brug for at få dem oplyst, så de træder frem af skyggerne. Alle de spind jeg kan se, har jeg mulighed for at fjerne.
Det kræver mod at tænde lyset ind i skyggerne, synes jeg. Ofte kan jeg være bange for, hvad jeg mon finder og kan dømme mig selv hårdt for det jeg finder. En der ikke dømmer, er Gud. Han leder mig til frimodigt at bede om, at Hans lys må skinne ind i mine skygger. Lyse ind, så jeg kan se hvad der gemmer sig, ikke fordi Gud ikke ved det, men for at jeg kan se, konfrontere det, rydde op og give slip på det igen.
Du elsker sandhed i det dunkle,
du lærer mig visdom i det skjulte.
Rens mig med isop for synd,
vask mig hvidere end sne!
..Skab et rent hjerte i mig, Gud,
giv mig på ny en fast ånd!
Salme 51 vers 8-9+12