Se Himlens fugle

I sommerferien vågnede jeg oftest, som den første i familien. Disse stille stunder, om end det var i Italien, hjemme i Gjern eller på camping, blev særligt værdifulde for mig. Ofte sad jeg bare med en kop kaffe, min bibel, en bog, lyttede til en lovsang, eller også sad jeg bare i stilhed og var sammen med min Far.

En af disse morgener, hjemme i Gjern, sad jeg på en bænk udenfor i stilhed og kom til at kigge på alle de små fugle der var i gang med at spise brødrester.

Dagen før havde jeg læst i mattæusevangeliet og kom i tanke om versene fra kapitel 6. At vi skal huske at se på Himlens fugle. Selvom de ikke sår, høster eller bringer noget til lade, så sørger vores himmelske Far altid for dem. Og vi bekymrer os, selvom vi er mere værd. For hvem kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?

Som en person der let lader mig overvælde af bekymring for fremtiden, for min familie, for de mennesker jeg holder af, er det godt for mig at bruge tid på at iagttage fuglene.

Imens jeg sad og iagttog dem, slog det mig, at lige så ubekymrede de virker, lige så meget er de hele tiden i gang. De bygger og forstærker rederne, de finder føde og meget andet, sjældent ser du en fugl der sidder uvirksom hen. Jeg sad og overvejede om deres ivrige aktivitet har noget at sige os i dag?

Gad vide om nogle af vores bekymringer i virkeligheden handler om, at vi har for god tid til at tænke og bekymre os?

I vores del af verden ses viden som magt og utrolig meget at det vi bruger vores tid på taler til hjernen. Selv i vores kirker. Vi hylder det skrevne og det hørte, fremfor det erfarede. Jeg tror tro og tillid i højere grad skal erfares end forstås. Ofte kan jeg føle, at jo mere jeg ved, jo mere bekymret bliver jeg. Ofte kan jeg få fornemmelsen at al den viden jeg efterstræber, i virkeligheden skaber flere spørgsmål og mere tvivl.

Jeg holder meget af versene i Hebræerbrevet kapitel 11 fra vers 1: ”Tro er fast tillid til det der håbes på, overbevisning om det der ikke ses. Den er jo bevidnet om de gamle. I tro fatter vi at verden blev skabt ved Guds ord, så det vi ser, ikke er blevet til af noget synligt”.. Efter følger en passage hvor den ene troskæmpe efter den anden nævnes, alle disse havde det til fælles, at de ikke så løfterne opfyldt. Disse kæmper ønsker jeg må være et forbillede i tillid for mig, når jeg overmandes af bekymringer. Det vil jeg huske, imens jeg iagttager fuglene i min morgenstund med Gud.