Riv det op!

Jeg har et område i min have, der er tilplantet med forskellige vildt-blandinger. Min tanke var dels at tiltrække sommerfugle og insekter, men også at når det først var tilplantet, kunne det passe sig selv

Kort efter tilplantningen vrimlede det da også med liv. Glæden var kort, for meget hurtigt bedet overtaget af tidsler. Alle de andre planter udover græs havde svært ved at få plads. Jeg tog derfor beslutningen, at jeg var nødt til at hive alle tidslerne op en for en. På trods af handsker blev mine hænder fyldt af små torne, som jeg efterfølgende trak ud med pincet. Først derefter kunne jeg slå græsset ned og give bedre betingelser for alt det andet jeg ønskede skulle bo i bedet

På samme måde tænker jeg med synd og de gentagne kampe i mit liv Her taler jeg vel og mærke om de kampe og den synd, der skyldes at jeg holder fast på noget, som jeg enten bevidst eller ubevidst ikke ønsker at slippe. For mig kan det være alt fra vrede, rethaveriskhed, modløshed, bitterhed, til at have ondt af mig selv og meget andet.

Jeg kender alle nuancerne af de forskellige kampe og får det først rodfæste, er det svært og ofte smertefuldt at rive det op igen. Men det skal rives op med rode og igen og igen, er jeg nødt til at kigge efter at nye skud fra frøene der kastet, så de ikke får fat igen. Det er et stort arbejde, men nødvendigt.

Hvis vi ønsker at Gud skal fylde os helt, skal vi skabe plads til ham først. Det gør vi ved at luge ud i alt det der skiller os fra Ham. Gud formanede os dengang og i dag til at følge ham og søge ham. Løfterne dengang er de samme som i dag.

5. mosebog kapitel 4 vers 29-31 fra Biblen på hverdagsdansk:

”Da vil i begynde at søge Herren jeres Gud på ny og i vil finde ham, hvis i søger ham af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl. Til den tid vil jeres nød og ulykke tvinge jer tilbage til Herren, så i atter adlyder ham. Herren jeres Gud er nemlig en nådig Gud. Han slipper jer ikke og lader jer ikke gå til grunde. Han glemmer heller ikke de løfter, han har givet til jeres forfædre”