At lede midt i virvaret
Som ofte før på min fridag, var jeg denne morgen ved havet og vandre. Undervejs på turen kiggede jeg efter glasskår. På grund af de seneste dages blæst var der skyllet meget ind på stranden af småsten, krabber, vandmænd og tang. I starten gik jeg rask til og fandt ingenting.
Først da jeg stoppede op -satte farten ned og rigtigt kiggede efter, lykkedes det at finde nogle små glasskår i bunkerne. Hvor de tidligere har været nemme at få øje på pga. solens refleksion i glasset, var jeg nu nødt til at rode lidt op i bunkerne for at få øje på dem
Når travlhed og fyldthed sætter ind, som eksempelvis her op til sommerferien, kan jeg have det på samme måde i mit liv Jeg oplever jeg er opmærksom og kigger og kigger i farten efter de små velsignelser og skatte, men jeg når ikke at sætte farten så meget ned, at jeg opdager dem. Som på stranden er det sværere at få øje på det jeg leder efter i virvaret af alting
Opmærksomhed kræver tid I stedet må jeg slække på tempoet, sætte farten ned for at opdage gaverne, skattene og velsignelserne.
Flere gange på stranden samlede jeg et lille skår op, troede jeg. Først når de var tørret i min hånd blev det tydeligt, at det i stedet var en flad sten. I farten er det let at tage fejl. I skyndingen kan en sten ligne et glasskår, det er en lille ting.
I skyndingen kan vi være på vej på den forkerte kurs, det er langt vigtigere.
Det hjælper ikke at have travlt, hvis man går den forkerte vej eller som Kierkegaard siger: ”Livet kræver langsommelighed og af alle latterlige ting, forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt. Problemet er bare, at travlhed kun giver værdi i den forstand, at den fylder tomheden ud for et kort øjeblik og man risikerer hverken at tage sig selv eller livet alvorligt” fra ”Enten- Eller” fra 1843.
Vi må i stedet stræbe efter at vende opmærksomhed på det rette. Som der står i de kendte vers fra Biblen i Mattæusevangeliet kapitel 6 vers 33:
”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives dig i tilgift”