At finde sit voksested

Da vi flyttede i hus og skulle anlægge haven, var noget af det vigtigste for mig, at det meste i haven skulle kunne spises. Måske et levn fra at vokse op på en gård, måske fordi jeg elsker at følge vejen fra jord til bord. Der blev anlagt urtehave, drivhus, plantet frugttræer og buske osv.

Helt fra starten var der dog et område, hvor det gang på gang var svært at få noget til at gro. Igennem årene har jeg jordforbedret, løsnet jorden, tilplantet med honningurt for at tilføre næring og indimellem plantet det til med vildfugleblanding. Uanset hvad jeg har gjort, har der fortsat været bare pletter og et meget lille udbytte.

Sidste år havde jeg lidt læggekartofler til overs og placerede dem i et af hjørnerne på stykket, i stedet for at smide dem ud.

Selvom de blev plantet sent, var det uden tvivl de kartoffelplanter, der gav det største udbytte.

I år har jeg tilplantet hele stykket og følger udviklingen spændt. Glæden ved at have fundet noget stykket kan bruges til er stor. Imens jeg plantede tid, tænkte jeg på de paralleller der for mig er her i livet og i mit arbejdsliv.

Glæden ved, når det lykkedes for et menneske at finde sit voksested, hvor livet bliver meningsfuldt. Måske har vejene været lang og det har været nødvendigt at arbejde med jordbunden først, måske er der tilføjet næring, måske er jordbunden blevet løsnes først.. Uanset hvad det kræver, har jeg en tro på, at vi hver især har en rolle at udfylde, noget vi kan bidrage med.

Vi har forskellige forudsætninger. Nogles jordlod er fed muldjord, hvor vækstbetingelserne er gode. Andre har sandjord eller tungt ler, hvor det kræver mere at få jorden forbedret til vækst og kræver mere arbejde at finde de rette afgrøder. At gøre jorden klar før er altafgørende for udbyttet. Det kan være fristende at tilføre til god muld på den dårlige jord og håbe planterne klarer sig. Et sådant projekt er dømt til at gå galt, da planterne ikke kan få ordentligt rodfæste, jorden vil enten tørre ud, klumpe sig sammen og planten vil få svært ved at klare sig. Jorden skal iltes og fundamentet være i orden.

Vi må aldrig glemme Guds principper om det store i det små, som lignelsen i Mattæus-evangeliet om sennepsfrøet. Vi kan plante, vi kan tålmodigt vente, men det er Gud der giver væksten.