Repeat

I sidste uge, med det pludselige snevejr og med et arbejde, hvor jeg er nødt til at bevæge mig ud på vejene,, har jeg haft særlig god tid til at dyrke en vane. En vane, som folk tæt på mig, kan blive meget irriteret på. Vanen er, at når jeg hører nogle linjer af en sang, med et budskab der fanger mig, sætter jeg sangen på repeat indtil jeg kan teksten. Det er som om teksten skal synke helt ind, så den kan blive til min egen, før jeg kan bruge den. Ofte har jeg brug for at høre samme tekstbid mange gange, hvilket er særligt irriterende for andre om mig. Derfor sker det tit når jeg er ude at køre alene, hvilket jeg har haft rig mulighed for i den sidste uge pga. ekstra transporttid.

Når en sang eller et brudstykke har sat sig fast, oplever jeg derefter ofte, at teksten kan komme tilbage til mig, på et tidspunkt hvor jeg har brug for at blive mindet om lige den sandhed eller opmuntring, som teksten for mig udtrykker.

Dette gælder i virkeligheden i mange områder i mit liv. Jeg glemmer utrolig let sandheder selvom jeg har hørt dem mange gange. Særligt svært kan det være at gribe om de sandheder som taler imod den negative indre monolog af skyld, skam og løgne, jeg er kommet til at tro på. Løgne som har været en del af min bagage i mange år og som jeg nogle gange tager på mig igen, fordi jeg glemmer, at det ikke er den fulde sandhed. Indimellem tager jeg dem også på mig fordi bagagen er tryg og velkendt.

For at bryde det og slippe min bagage, har jeg brug for noget der er kraftfuldt nok. Noget som kan åbne mit blik og nuancere tingene, så det ikke bliver fastlåst. Jeg har brug for at fylde mig med noget, som taler sandhed. En sandhed jeg kan efterprøve, så det i stedet bliver til erfaringer. Erfaringer er lettere at vende tilbage til, fordi det er noget jeg selv har taget ind og oplevet. Det erfarede lagrer sig som visdom og visdommen kan blive en virkelighed.

Som med sangteksterne har jeg brug for at høre de samme ord mange gange før det kan synke ind.   I år er en af de tekster jeg vil vende tilbage til, ordene fra Esajas 49 vers 15-16: ”Glemmer en mor sit diende barn? Glemmer en mor det barn hun fødte? Selvom de skulle glemme, glemmer jeg dig ikke. Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje”