Et nyt skud

Jeg benytter altid vinteren, til at efterse mine potteplanter og smide de ud, som ikke har klaret temperaturskiftene og den til tider stærke sol i vindueskarmene I går da jeg var ved at smide en ud, opdagede jeg pludseligt et lille grønt skud i rodnettet. I stedet for at smide den ud, blev alt det visne klippet bort, for at give planten en chance for at skyde igen.

Indimellem oplever jeg en parallel ift. den modløshed jeg kan rammes af. Måske er kræfterne små ift. de ting jeg gerne vil og finder vigtige, måske er der bare for meget på mit bord, scenarierne kan være mange og resultatet er altid manglende balance. Reaktionen er ofte en følelse af modløshed og jeg får lyst til i overført betydning at smide alt ud. Stoppe på arbejdet, tage væk og bare krybe lidt i skjul indtil stormen har lagt sig.

Som med potteplanterne er det dog bedre at løfte sig op og kigge på rødderne, se hvilke der er sunde og levedygtige og hvilke der skal skæres væk. Måske er der i en periode meget der skal beskæres for at rodnettet kan vokse sig sundere og stærkere og give vækst på sigt. De omstændigheder livet byder os, spiller selvfølgelig ind, men vigtigst tror jeg er, om vi bruger tid til at efterse rodnettet og beskærer det som er dårligt fra, for at give livskraft til det resterende.

Det er svært at leve efter og jeg kommer oftere til, i de modløse dage, at bebrejde Gud. Tænke på hvor Han er, når jeg ikke oplever at slå til. Min erfaring er at Han er hvor Han altid har været. Han har aldrig været væk, men det er i stedet mig der har vendt mig bort. Måske opslugt af mit eget. Travlhed kan for mig give en overvanding, som mine rødder drukner i, samtidig er tørke heller ikke fordelagtigt, fordi jeg kan visne.

Jeg oplever gang på gang, at det er de svære perioder hvor rødderne har brug for omsorg, at jeg får lov at få nye indsigter og kan handle på dem. Måske giver det beskårne rodnet nye skud, så min tros plante kan vokse sig stærkere og forgrene sig på en ny måde?

Elsker den smukke poetiske profeti i Esajas kapitel 11 om Jesu fødsel: ” Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod, over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og Gudsfrygts ånd. Han lever og ånder for Herren. Han dømmer ikke hvad hans øjne ser, fælder ikke dom over det hans ører hører…Retfærdighed er bæltet om hans lænder, trofasthed bæltet om hans hofter”.