Værdifuld

Sommerens ferie i Italien bød på flere overraskelser. En af de største var, at feriehuset var meget skønnere end på billederne Vi havde lejet et hus igennem airbnb, hvilket kan føre til mange forskellige oplevelser. Billeder i det rigtige lys kan få noget til at fremstå langt smukkere end virkeligheden, eller man kan være velsignede, som vi fik fik lov at opleve, at det er virkeligheden der overgår billederne. En af grundene var uden tvivl at stedets skønhed ikke kunne formateres til et billede Stedet vi skulle bo, så ikke ud af noget særligt udefra Vi snirklede os igennem en lille meget smal passage af huse bygget af grove sten. Magien opstod da vi stod på terrassen og kiggede ud over vin og olivenmarkerne i dalen og derefter en gang til, da vi trådte ind i det skønneste hus

Jeg er lige kommet hjem fra ferietur med beboerne på mit arbejde og kan ikke lade være at drage lidt parraller til vores oplevelse i Italien. Mange af de jeg har privilegier at få lov at hjælpe, ville præsentere sig selv som om at de ikke var noget særligt. I samfundets øjne og rent statusmæssigt er de det vel heller ikke, men det snyder når man stopper op, kigger ud og åbner døren ind til dem.

Til forskel fra i mange andre relationer er der her ingen forstillelse Alle har oplevet livets skyggesider og ud fra det er der vokset en skønhed frem, som ikke kan formateres til et billede. I skønheden er ofte en visdom, en dybde og en taknemmelighed. At få lov at give dem en ferie, er en stor gave.

Jeg tror, at ethvert menneske er bærer af noget af Guds DNA, fordi Han skabte og dannede os Implicit deri bærer vi alle på en værdi. Lad os gå ud i dag og lede efter det smukke i de mennesker vi møder på vores vej. Indimellem kræver det list tid, at vi lige standser op og er nysgerrige på at opdage, hvad lige dette menneske er bærer af.

Gud minder os om- flere gange i biblen hvor dyrebare vi er for Ham. Eks er Salme 139 en stor hyldest til Guds skaberværk og den kærlighed Han har til det og til os. Tænk sig - at allerede som foster havde Gud dig for øje! Lad os gå ud og møde andre med den værdi.

Dorthe Sandvad