Mellemrum

Allerede fra jeg var helt lille, elskede jeg at skrive. Lange historier der som regel endte med, at hovedpersonerne fik nybagte boller og varm kakao med flødeskum og alt derefter var godt.

Da jeg for nyligt ledte efter noget i en af mine gamle kasser, fandt jeg et par af mine gamle kladdehæfter fra skolen fra 3.-4. kl., hvori der var skrevet flere responser fra min dansklærer. Ret enslydende lød kommentarerne, at det var en god historie, med stor detaljerigdom men der manglede lidt mellemrum, afsnit mm.

En diplomatisk udtalelse eftersom der ingen afsnit, punktummer og kommaer var i teksten, udover et afsluttende punktum. Teksten var forståelig, hvis jeg læste den langsomt. Der var dog ingen tvivl om, at det havde været en bedre oplevelse med flere mellemrum, pauser og afsnit.

Jeg har stadig mange ord og elsker ord. Jeg er dog med tiden, blevet lidt bedre til at lave afsnit, pauser og mellemrum i det jeg skriver. Det mest interessante er dog, at jeg ikke altid lever efter samme logik i mit liv hverken arbejdsmæssigt eller åndeligt.

Jeg gik engang hos en dygtig psykolog, der mindede mig om sammenhængen mellem min hastighed og tankerne der knudrede sig sammen og blev til tankemylder, der var svære at stoppe. Psykologen mindede mig om, at det er i mellemrummene tankerne filtrer sig op. Jo hurtigere det går for mig og om mig,  jo mere filtrer jeg tankerne sammen, ligesom en garnnøgle.

Vores lille kattekilling havde fundet en garnnøgle den anden dag, som var trukket i og viklet flere gange om sig selv. Hvis jeg bare havde hevet i den, ville den sammenfiltres yderligere. I stedet var jeg nødt til at finde en ende og tage tid til at rulle garn-nøglen op, På samme måde er det med mine tanker, uden ro og mellemrum kan jeg ikke finde enden og rulle tankerullen op. 

Når jeg indimellem har filtret tanke-rullen godt og grundigt sammen og jeg ikke kan få øje på enden, er det godt og trygt at jeg kan se hen på Jesus og spørge Ham.  Spørge Ham hvad han ser og hvilke tanker Han har om mig. Da jeg for nyligt stod et sådant sted og spurgte Gud til råds, gav han mig følgende vers.

Jeremias 29 v 11-12:”For jeg ved hvilke planer jeg har for dig, planer om lykke og ikke om ulykke om at give dig en fremtid og et håb”

Det er for mig gode vers at holde fast på, også når jeg glemmer mellemrummene og tankerne bliver knudrede. Måske jeg en sådan dag skal lære af min barndoms drømme og spise nybagte boller og drikke varm kakao, imens jeg tager en lille pause.