Et klemt halleluja

Efter en weekend fyldt op med julemarkeder både på en af pigernes efterskole og et andet på en  af pigernes skole, er jeg godt mættet. Mættet af æbleskiver, julemusik, pebernødder men også af at leve op til en stemning. Jeg elsker julen, tag ikke fejl af det, men jeg elsker ikke forbruget, travlheden eller alle de usagte forventninger. Pulsen stiger altid lidt ekstra når december nærmer sig med mængden af aftaler i kalenderen, ting der skal afsluttes inden årsskiftet og det pres jeg ved, stiger på begge mine arbejdspladser.

En gang imellem kan mit halleluja over julens under blive et klemt halleluja eller som Thomas Sjødin skriver i sin bog af samme navn- et brudt halleluja. Ikke fordi jeg ikke glæder mig over julens under, men fordi det er svært at finde tiden, til at synke ned i den ro, som julens budskab for mig kræver. Alt for ofte overdøves det af forskellige former for larm

Jeg mærker mig dybt privilegeret over at have en familie og venner at bruge julen og nytåret sammen med. Der er mange der ikke er lige så privilegerede. Mennesker som jeg f.eks. møder på begge mine arbejdspladser. Mennesker der ser frem mod julen og nytåret med en knude af bekymring indeni. Ensomhed og savn bliver forstærket i denne tid. Kontrasten kan virke overvældende, fordi julen også fortæller de polerede og retouchere historier, hvor smerten og problemer for en stund er sat på pause. Eller måske fremstår det bare sådan?

De seneste år er vi stået af det store gaveræs og forberedt oplevelser som gaver til vores piger og til hinanden. Vores store skønne familier giver vi ikke gaver til mere. Jeg har forsøgt at minimere det pres og de forventninger vi har til os selv, ved at tage dem frem i lyset og vurdere hvor stor værdi de giver. Jeg vil meget hellere bruge tid og være taknemmelig for, at kunne bruge tid med de jeg elsker og i stedet bruge lidt overskud på at dele ud til de, hvor jul og nytår er årets sværeste tid. Særligt glæder jeg mig til at dele julehjælp ud med mine piger, for det at dele og skænke andre af julens overflod, det giver juelglæde for mig.

I hånden breder varmen sig

I mørket åbner sjælen sig

For det der snart skal ske

For det jeg håber på

Endnu er tiden til at vente

Vente på at Lyset kommer (fra Hymns of Nineveh: Nu er det tiden til at vente)