Altid, allerede elsket

”Altid, allerede elsket” af Peter Bastian, er en af de bøger jeg er vendt tilbage til flest gange. Igennem samtalen med Tor Nørstrander formå han som få, at understrege det særlige troen har gjort for ham. Hvordan han endeligt lærte at slippe jagten på det perfekte, det fuldkomne menneske, efter at have afsøgt alle mulige steder og jagtet de små glimt af perfektion. Først da han sluttede fred med at i Guds øjne var han nok, faktisk mere end nok, allerede inden han forsøgte at gøre noget, kom den fred han jagtede.

i Guds regnestykke er vi altid, allerede elsket Vi lever og vi er i den kærlighed. En kærlighed hvor intet kan trækkes fra eller kan lægges til. En kærlighed der rummer freden. Den fred der opstår, når vi giver slip på kontrollen og forsøget på vores perfektion. Dermed ikke sagt at vi ikke må gøre os umage, det er bare ikke det der giver freden. Det er vendt den anden vej rundt. Netop fordi vi får givet freden, behøver vi ikke holde fast på kontrollen. Det er bare så meget sværere end det lyder, det synes jeg i hvert fald. Lige netop derfor har jeg brug for bøger, som minder mig om at slippe kontrollen, brug for stilhed og ro til at komme tilbage og væk fra mine evige præstationer. Hurtigt og umærkeligt overtager mit behov for kontrol den fred jeg søger og jeg kommer igen og igen i tvivl om, om jeg er nok. Kortvarigt kan jeg måske holde fast, men jeg glemmer hurtigt.

Tidligere i dag da jeg gik på stranden, fandt jeg en smuk glitrende sten. Den var stadig våd af saltvandet og glitrede i sollyset. Allerede inden jeg var hjemme, var stenen tør og den glitrende overflade var nu mat. Jeg kan føle det på samme måde. Jeg bliver måske mindet om at jeg er elsket uden krav og forventninger og bærer det videre en tid, lige indtil jeg glemmer det igen, ofte fordi jeg ser på mig selv med mine egne øjne og glemmer Guds blik på mig og hans ord om at jeg er nok, at jeg er altid, allerede elsket.

..En ring af lys i glober, rundt i verden

Et lyshåb, der vil række ud til andre

Som du har rakt dig selv

Til alt liv på jorden

Hvor vi er altid, allerede elsket

En lysflod løber ud mod horisonten

Og flettebånd af skygger, lys og mørke

En glitrende vision

Læg kun ud på dybet

Her er du altid, allerede ventet (Uddrag af ”Altid, allerede elsket” af Janne Mark)