Når krukken er for lille

Jeg købte en plante for nyligt, som passede perfekt farvemæssigt med min yndlingskrukke. I starten stod planten flot, men efter lidt tid begyndte bladene at hænge og da jeg løftede planten op af potten, kunne jeg se, at rødderne havde viklet sig om sig selv og manglede plads. Så trods min gode ide med en matchende krukke, var jeg godt på vej til at tage livet af planten.

På samme måde kan vi som mennesker komme til at matche andre op med det, som vi tænker er den perfekte krukke. Det passer måske farvemæssigt, det er muligt og vi kan se for os hvor godt det vil være.

Men som plantens rødder, der havde brug for mere plads, for at kunne folde sig ud og vækste, har vi hver især brug for plads nok. Plads nok til at rødderne kan søge ned og sprede sig. Rodnettet forankrer planten, optager vand og har også den funktion, at det transporterer næringsstoffer op igennem planten.

Alt for ofte kan jeg få ambitioner på andres vegne, ofte kommer det ud af kærlighed eller omsorg, men lige så ofte er det et udslag af mit behov for kontrol og har rod i min frygt. Både omsorg og kontrol kan kvæle væksten hos et andet menneske.

Ligesom planten har brug for plads og mere jord for at kunne trives, må vi give hinanden fri til at finde hver vores vej. Dermed ikke sagt at vi ikke må tilbyde gode vækstbetingelser, som en stor nok krukke, der kan placeres under de rigtige forhold med lys, skygge etc. Vi må bare slippe vores kontrol og ønske om at styre væksten. Det så planten kan få sit eget rodnet, sit eget udtryk og sin egen vækst.

Som mor til 3 unge mennesker og kone igennem mange år, må jeg ofte øve mig i denne disciplin. Øve mig i at lade være med at blande mig, men i stedet når trangen til at fikse, kontrollere eller komme med et råd ingen har bedt om, folde mine hænder og bede Gud om at lede og føre. Mit job er at sikre rammen, flytte krukken derhen hvor den kan trives, hjælpe med at potte om og vande når jorden er tør, væksten er ikke op til mig.

1. Kor. 3 vers 5-9 ..”Hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav.  Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst, så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst.  Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde.  For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning”.