Balancekunst

I sidste uge sad jeg udenfor i det skønne vejr og arbejdede, da jeg blev distraheret af en fugl Den var ikke særlig stor, men fuglen fløj afsted med en stor gren i munden, grenen var ca dobbelt så lang som den. Flere gange lignede det at det ikke gik, at byrden var for stor og fuglen mistede højde og var ved at miste balancen. Hver gang kom den dog på vingerne igen. Fuglen var utrættelig i sit foretagende. Flere gange ændrede dem positionen på grenen og til sidst fandt den et balancepunkt og fløj det sidste stykke. Der var stadig vindmodstand, som gjorde flyvningen ujævn, men fuglen holdt balancen igennem sit tyngdepunkt og ved at holde halsen strakt og grenen fastholdt dybt i næbbet.

Det var på mange måder et fascinerende syn og jeg kom til at tænke på hvor stort et vidnesbyrd den lille fugl var ift ukuelighed til at finde balancen.

Balancekunst her i livet, synes jeg er noget af det allersværeste. At balancere imellem alle de forskelligartede forventninger der er, uden samtidig at miste sig selv undervejs. Det kan ofte overvælde mig og gøre at jeg har svært ved at finde tyngdepunktet. Tyngdepunktet, positioneringen og det sted hvor man holder godt fast. For mig kan det hurtigt tippe. Jeg kan føle, at der er uendelige forventninger jeg ikke kan leve op til fra omverdenen, men også fra mig selv. Forventninger der ikke balancerer med min tid, energi og ressourcer. Ofte forsøger jeg alligevel og først når jeg mærker at balancen tipper får jeg stoppet op.  

For jeg tror det er der balancepunktet findes, når vi stopper op og orienterer os. I opbremsningen kan vægten fordeles bedre og måske lykkedes det også at blive opmærksom på hvad der skaber ligevægt.

Jeg tror på at mine veje og dage er skrevet i Guds bog. Derfor er opbremsningen særligt vigtigt. At jeg får stoppet op og lyttet til hvor jeg skal bruge mine ressourcer. Min erfaring er at kun i Guds hænder opstår den sunde balancekraft. Når han går med baner han vejen, hvilket gør vejen enklere, da vejen er klar, sporet er til at følge.

Tænk at få balancekunst

Så helt ufatteligt

At modtage sin stang og snor

Ganske kvit og frit

Uanset om du nu tror det

Så ved jeg

At lyset brænder for dig

Og kigger du op er der nok en vej

Fra ”Kære linedanser” af Per Krøis