Usleben

Jeg havde taget en dag fri og valgte at tage til havet, for at være alene med Gud og have tid for og med mig selv. Jeg gik langs vandet og nød solens varme og samlede glasskår. Glasskårene var glatte og varme i mine hænder. De var bleget af solen og slebet af vinden og sandet. Jeg bøjede mig ned og samlede et stort glasskår op, som delvis var skjult af sandet. Jeg måtte grave den fri og undervejs skar den mig i hånden. Det var et nyt glasskår. Klar i farven og med spidse sider. Jeg tog den med og holdt den op imod de andre. Hvor de andre var slebne og falmede og lyset skinnede indefra og ud, var det nye glasskår smuk i farven på ydersiden, men der var ingen glans indvendigt eller lys der skinnede indefra og ud.

Jeg har indimellem mødt mennesker der lever som slebne diamanter. Deres ydre lys er blevet til et indre skær. Et skær jeg bemærker og inspireres af. Ofte bærer disse mennesker på en historie, der har slebet deres kanter til og fået dem til at vende sig væk fra sig selv og hen imod noget større. Et menneske, der har overgivet sit liv helt til Gud, og ladet ham skabe en forvandling. Måske er mødet og forvandlingen starter for nogle år siden, men med tiden har Gud slebet dem af indefra, så mere og mere af hans lys skinner igennem dem og strålerne rammer de, der er så velsignede at være i nærheden. Sådanne mennesker drager.

Forvandlingen er dog ikke forbeholdt de få. Gud ønsker at skabe den forvandling i os alle. Det handler om hvor meget vi tør overdrage til ham. Jo mere vi overdrager, jo større slibeflade har han. Han ønsker dog ikke at påbegynde arbejdet før han får lov. Giver vi lov, er han klar og sliber os nænsomt frem, så hans lys kan skinne igennem os og vi kan træde ud i vores sande identitet.

Et bibelvers, jeg har som en tatovering rundt om mit højre håndled, minder mig dagligt om min overgivelse og om, at det kun er Guds lys, som kan vinde over mørket:

Johannes kapitel 1 vers 3-5: ”Alt blev til ved ham og uden ham blev intet til af det som er. I ham var der liv og livet var menneskers lys, lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke.”