En vellugt

I morges læste jeg nogle ord fra Paulus´2. brev til Korinterne kap.2 vers 14b-15:..”Og overalt lader os udsprede kundskab om ham som en duft. For vi er Kristi vellugt for Gud blandt dem, der frelses og blandt de der fortabes”.. Jeg har tidligere læst det og tænkt det var nogle besynderlige ord, men også nogle ord jeg som et sansende menneske synes rammer mig dybt. Jeg gik en tur i skoven senere på dagen, hvor ordene kom tilbage igen. Efter dage med frostvejr, var temperaturen steget igen og jorden dampede omkring mig. Duftene af mos, gran og våd jord var tydelige og gav mig associationer til duften af forår. Jeg gik og tænkte på dufte der bringer minder og positive følelser frem. Duften af skoven en forårsdag, havet og solen en sommerdag, duften af efterårsblade, af den første frost og sne, af et nybagt brød, af hver og en af mine piger, duften af kaffe, af en ret der står og simrer på komfuret- det og mange andre dufte vækker forskellige positive minder og følelser i mig. Samtidig kan der være dufte der associeres med noget dårligt og eksempelvis ødelægger en oplevelse.

Jesu liv startede og sluttede med dufte. De vise mænd gav ham vellugtende myrra og da han døde og blev lagt i graven, kom kvinderne med vellugtende salver. I templet blev der bragt vellugtende brændofre og dufte har en betydning i Biblen. I vores samtid og i Vestlige kirker spiller dufte en mindre rolle, men jeg nyder på ferier at træde ind i kirker hvor dufte bruges

Selvom det måske er fremmed i vores tradition, synes jeg det er et fantastisk billede på at Gud også er en sanselig Gud, der har velsignet os med sanser. At være en vellugt for Gud. Hvor skønt vil det ikke være, hvis det var de ord Gud taler over mig? At når Gud så ind i mit hjerte og mine tanker, glædede han sig over vellugten.

En duft er noget personligt. Ikke to mennesker dufter ens. En tryg duft kan få vores puls til at falde og dæmpe uro i vores nervesystem.

Da jeg for ca. 25 år siden var indlagt, var jeg meget syg. Det meste af tiden var jeg langt væk pga. feber, jeg var urolig og kunne ikke holde mine øjne åbne. På et tidspunkt kunne jeg mærke og dufte at min kæreste var kommet og følte mig tryg nok til at kunne sove. Den velkendte duft skabte tryghed. Guds duft er så meget mere. Vi må bede ham sprede det igennem os, så duften kan sive ind overalt hvor den når frem.