At finde sit formål

En morgen opdagede jeg at vores brødkurv var gået i stykker. Jeg satte det på dagens todo-liste og begyndte at lede efter en ny. Efter meget kort søgen fandt jeg den smukkeste kurv på nettet, sat meget ned da den udgik af webbutikkens sortiment. Følte mig heldig og bestilte den, uden at tjekke detaljerne yderligt. Da jeg skulle hente pakken, undrede jeg mig over at pakken ikke var større og spekulerede over om kurven kunne foldes sammen. Da jeg åbnede pakken, var kurven lige så smuk som billedet men meget lille. Jeg kiggede igen på hjemmesiden og så at målene ganske rigtigt passede på den lille kurv. Det var ret tydeligt, at den ikke kunne bruges til det jeg havde tænkt den til, et brød ville f.eks. ikke kunne være i den. Brødkurven kom i skabet, men da jeg nogle dage senere, skulle vi have tapas og stod med en håndfuld grissini, passede det perfekt ned i kurven. 

For mange af de, jeg har mødt igennem tiden, har det været svært at finde sit formål. Det kan virke som om at det man kan tilbyde, ikke rigtigt passer ind. At ens kurv er for lille til det formål der er bestemt. Fastsat for at kunne bidrage i det samfund vi har eller i de relationer der blev vores. Måske har man stræbt efter i mange år at være noget andet end man er. Måske slog livet en kolbøtte, måske blev et vredt ord eller handling afgørende for en beslutning, der var svær at omstøde og gøre om eller noget andet afgørende skete. 

Da jeg ryddede op i nogle papirer for nyligt, , blev jeg mindet om en vagabond, der for år tilbage jævnligt kom forbi os. Han havde bestemte ruter han gik og når han kom forbi, fik han et måltid mad, et bad og indimellem en seng til dagen efter. Han elskede at læse, så indimellem byttede han med en ny bog. En aften fortalte han at en uoverensstemmelse havde fået ham på vejen og nu var det for svært at gå tilbage. Sidste gang jeg så ham var til en fest, hvor jeg lavede maden. En fest hvor han samlede flere af de, der havde vist ham venlighed og sagde tak. 

Han fandt måske aldrig sit formål, men han satte et aftryk hos mig og hele min familie. Jeg tænker jævnligt tilbage på en aften vi talte sammen, hvor han sagde. ”Lad aldrig vreden blive en mur du ikke kan forcere”.

I dag er det første december. Lad juletiden blive en tid, hvor vi husker på og samles om lyset og håbet