Et skridt ad gangen

Det er altid overvældende for mig at starte op efter en ferie. Særligt efter denne ferie, har det føltes som en voldsom acceleration, i en bil der gerne vil holde stille, Jeg savner roen i ferien og det nærvær det gav og kan let overvældes af hverdagens omstillingsparathed. I stedet for at lede efter de stille stunder og planlægge så de kan ske, sætter jeg farten op. Undervejs kan jeg glemme at orientere mig, fordi jeg kun har øje for hvor jeg vil hen og ikke hvordan jeg bedst kommer derhen.

I weekenden var vi til fest ved havet. Efter morgenmad gik jeg en længere tur på stranden og satte mig på en flad sten, hvor bølgerne skyllede indover og dækkede mine fødder. Der sad jeg en tid og forberedte mig mentalt og praktisk på den kommende uge, som var fyldt.

Helt inde ved klitterne fik jeg øje på en lille bitte fugl. Med små hop nærmede den sig havet, et skridt ad gangen. Det blev tydeligt for mig, da jeg sad og iagttog den, at uanset hvor længe man har været i stand til at gå, er det kun muligt at gå et skridt ad gangen. Nogle går hurtige skridt, andre forsigtige som den lille fugl, men alle kun et skridt ad gangen.

Jeg kan let blive utålmodig, jeg har meget jeg gerne vil nå og opnå- både på mine egne vegne, men også på mine børns og min families vegne. Min utålmodighed kommer ofte til at spænde ben for det Gud ønsker at gøre i mit, mine børns og min families liv. Gud er endeløs tålmodig, han handler i sin tid og jeg må få lov at tro på og hvile i, at den tid er den rette tid. Det er ofte her hvor jeg også må øve mig. Øve mig i at vente og ikke i mine tanker og følelser tage flere skridt end et ad gangen. Resultatet i så fald vil ikke være at jeg kommer hurtigere frem, men nærmere at jeg snubler på vejen.

Mandag aften stod jeg for et arrangement hvor oplægsholderen kom ind på det samme tema at turde vente og lade Gud komme til. Med små dryp fra hendes eget liv fortalte hun hvordan Gud havde grebet ind i hendes og hendes families liv og ændret det. Gud, skaberen af alt, er ikke begrænset til at tage et skridt ad gangen. Jeg tror og har flere gange erfaret i mit eget liv, at Gud kan skabe løsninger i fastlåste situationer, heling i det brudte og er den der skaber balancen, hvor den ikke var.