Herren grib mig

På en af de smukke vintermorgener, hvor temperaturen i bilen var minus 6, havde jeg fri og valgte at gå en morgentur ved Almind sø. Undervejs om søen stoppede jeg op, da jeg blev fascineret af et træ, som var væltet. I faldet var det væltet hen over et endnu større træ, der stod tættere på søen.

Det større træ havde grebet det mindre, træet havde kilet sig ned i og sad nu i spænd. Nogle af rødderne havde løsnet sig i faldet og var kommet over jorden og var døde, men en del af rodnettet var intakt. Det havde igen fået fat og borede sig ned i jorden. Træet voksede videre fuldt levedygtigt (om end skævt).

Træet fik mig til at tænke på alle de gange hvor jeg kommer til at gå mine egne veje, Selvom jeg ønsker at gå Guds vej, skal der ikke meget til at lede mig væk.

Jeg var til et fantastisk arrangement i onsdags i Århus. ”Lad os tale om tro”. Det var en stærk oplevelse. Noget af det jeg bl.a. tog med mig var, vigtigheden af den personlige relation med Gud og at have fællesskaber der hjælper en tilbage igen, når man farer vild, eller som jeg ofte kommer til, går solo.

Ofte på min vej tilbage tilbage på sporet, er der en sang jeg lytter til. Der kommer et udsnit her:

”Jeg har vendt mit blik fra livets ord og skabt min sandhed selv.

Jeg har ødslet hver en gave bort og sat mig selv i gæld.

Jeg har jagtet lykken dagen lang og slidt mig halvt ihjel, til Herren greb mig”…

Og lidt senere:

”Om jeg bare ville høre, Herren svarer, før jeg kalder.

Om jeg bare kunne gribe, jeg er grebet, før jeg falder.

Om jeg bare ville se det, jeg er fundet, før jeg leder.

Om jeg bare kunne indse, Ånden vidner, før jeg beder”

(Alt det der drukner- Herren greb mig)

Jeg kan relatere til taksten. Utroligt hurtigt bliver min opmærksomhed twistet og jeg skal igen mindes om hvem jeg er, hvad mit formål er og måske vigtigst af alt, at Gud har grebet mig før jeg faldt. Han venter bare på at jeg skal indse det. Heldigvis er Gud grænseløs tålmodig, for jeg skal mindes om det igen og igen. Gud griber mig, før jeg falder. Det er trygt at tænke på og som det større træ jeg så, har han kraft til at bære og lade mig gro hvilende trygt hos ham.