Solsikken
En eftermiddag i sensommeren var hele familien ved havet. Min ældste datter gik en ekstra tur, imens vi andre havde et ærinde.
På gåturen så hun en enlig solsikke, stående ved vandkanten. Den stod der som et lille lysende sol, forpjusket af vinden, stående helt alene med front mod lyset og havet. Min datter sendte et billede til mig og jeg er vendt tilbage til billedet mange gange og har den bl.a. som baggrund på min telefon.
Billedet minder mig om mit fokus. At uanset hvilket jordbund jeg er plantet i, uanset hvor meget vinden blæser der hvor jeg står, uanset om jeg står alene eller som en del af en flok, upåagtet af årstiden, må jeg vende mig efter lyset og lade mine rødder stå dybt.
Hvordan solsikken havde fået sat sine frø på en sandstrand, hvordan den havde klaret at få rodfæste, hvordan den havde klaret væksten i det kolde blæsende miljø ved jeg ikke, men jeg tror det var villet at den skulle have sit voksested der..
Solsikken minder mig om, at det er Gud alene der skaber liv og vækst. Gud kan skabe liv af intet, selv det mindste frø kan vokse sig stort i hans hænder
Skabelsesberetningen har altid fascineret mig. Hvordan Gud skaber i en rækkefølge og intet overlades til tilfældighederne, at livet opstår når Gud blæser sin livsånde ind. Gud har skabt vores fundament og ønsker at gennemsyre alt, hvilket en god undervisning i sidste weekend mindede mig om. Allerede fra skabelsen havde Gud tænkt, vidst og skabt hvad et menneske har brug for.
Solsikken havde alt den skulle bruge på sit udsatte voksested og spredte sit lys et sted hvor det ikke var forventet. Måske netop derfor blev den bemærket?
Jeg kan bruge meget tid på at være frustreret over mit fundament eller de byggesten jeg fik givet. Kæmpe en kamp der ikke er min at ændre, i stedet for at overgive mig til Gud.
I stedet ønsker jeg ligesom solsikken at stå der hvor jeg er sat- forpjusket og vindblæst men rodfæstet på min plads. Vende mig efter lyset og tro på at de rødder Gud skabte er stærke nok til at stå fast på det voksested han har givet mig.