Søg Gud hvor Han er at finde
Jeg er lige kommet hjem fra tre intensive kursusdage i Mariager. Hver dag kørte jeg efter min GPS, som aldrig var enig med sig selv om vejen derud. Måske beregnede den hvilken rute der var mindst trafikeret, jeg ved det ikke, i hvert fald var turen derop alle tre gange forskellige. Hjemturen derimod, var altid den samme.
Når jeg kørte ind i indkørslen, kom GPSen med et: ”Du er nu ankommet til hjem”. Hver dag mærkede jeg en lille strejf af glæde over udmeldingen, fordi det er godt at blive mindet om at komme hjem. Det er en gave at have et hjem, have et sted at høre til. En familie, eller andre der venter på en og glæder sig til at man kommer hjem.
Det fik mig til at tænke på, at Gud altid venter på mig, også alle de gange hvor jeg fjerner mig fra Ham. Det kræver ikke meget forstyrrelse for mig, før jeg bevæger mig væk. Når jeg opdager det, er det oftest fordi jeg mærker en tomhed. Tomheden kan jeg sagtens bruge lang tid på at analysere og forsøge at forstå, gennembruddet kommer dog altid, når jeg opdager at jeg har givet slip på Gud, at jeg af den ene eller anden grund har bevæget mig væk fra Ham.
Ligesom i meget andet i livet, går jeg der oftest tilbage til det sidste sted, hvor jeg husker jeg var sammen med Gud, Måske er det i skoven, måske var det i et stykke i Biblen, som åbnede sig på en ny måde, måske var det i et fællesskab, måske i bøn, måske hvor jeg lyttede til lovsang. Som regel kan jeg huske tiden, når jeg tænker tilbage.
Når jeg går tilbage, møder jeg oftest Gud lige der. Han står stadig og venter på mig, venter på at jeg skal vende om og komme tilbage. Ligesom faren der spejder efter den fortabte søn i Lukas-evangeliet i Biblen
Er det så fordi Gud er begrænset og kun kan møde mig, der hvor vi skiltes sidst? Nej selvfølgelig ikke. Det handler udelukkende om at jeg skal åbne mig op og få øje på Gud igen. Gud er altid klar. Det er mig der tøver og mig der kan have svært ved at tune ind og lytte til Guds kalden. Måske er der for meget larm om mig, så jeg skal finde den frekvens, hvor Gud venter og ønsker at tale og være med mig.
Så hvis i ser mig vandre af de samme skovstier igen og igen, så er jeg måske bare på vej til at ”ankomme til hjem.”