Jeg vil ikke slippe dig

I morges, var jeg på vej ned til mit yndlingsbadested, for at nyde det sidste af sensommers varme. Søen ligger i en skov og jeg nyder at følge årstidens skift. I dag så jeg eksempelvis de første blade i, der var på vej i deres efterårsdragt. Imens jeg stod og betragtede farvespillet, opdagede jeg at træets rødder på den ene side af mig havde viklet og krydset sig hen over stammen i et sirligt mønster, som om de holdt fast på stammen, klyngede sig til den og ikke ville slippe den.

Jeg gik med mine tanker hos min mand, som jeg ventede på nyt fra, da han er på arbejdsrejse i USA. Jeg tænkte tilbage på de sidste dage inden han skulle afsted. Selvom vi har prøvet det ofte, er det altid iblandet en masse svære følelser at sende ham afsted, en masse bekymring og et ønske om ikke at ville slippe ham. Dette er uanset om rejsen er varslet i god eller mindre god tid, om jeg planlægningsmæssigt er med og dette også på trods af at erfaringen er, at hver gang er det gået fint.

Jeg tænkte på, hvor ofte jeg selv og andre kommer til at holde fast i andre mennesker, fordi vi ikke ønsker at slippe dem. Måske har vi tanken, at de skal hjælpe os med at få dækket et behov. Måske er vi bange for at undvære dem. Ofte er de tanker og længsler vi går med bevidst som ubevidst, dog al for store til at lægge på et andet menneske Vi kan og skal ikke forvente det af et andet menneske. I stedet bliver vi som rødder der klynger sig fast og måske kan det på sigt hindre det andet menneske i at stå frit.

I stedet må jeg flytte mit blik, vende mit fokus på Gud. Vide at der er Ham der møder mine længsler, mine behov, møder mig der hvor jeg føler mig mest ensom og tilbyder mig sit fællesskab. Kun hos Gud finder min sjæl ro, kun hos Ham kan jeg få den samhørighed jeg i virkeligheden længes efter. Gud er den stamme hvor jeg vil sno mine rødder om og holde fast i, for Gud slipper ikke mig- men holder mig helt tæt.

Som der står i Esajas 41 vers 10: Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast

 

Dorthe Sandvad