Modlys

Jeg var på besøg hos en for nogle få dage siden, der ville vise mig en nyindkøbt vase. Ærgerligt flyttede vedkommende rundt på vasen for at vise og videregive lidt af den magi, som vedkommende havde set i den. Der blev forsøgt forskellige positioner og vasen blev drejet rundt, frustreret over at magien var væk.  At det lys der var om den var forsvundet. Udenfor regnede det og himlen var grå. Efter lidt tid tændte vedkommende lyset og pludseligt kom der et skær og genskin på vasen. Modlyset fra glødepæren reflekterede ind på vasen og magien trådte frem.

Jeg tænker, at det er et godt billede på at stå i Guds modlys, eller måske rettere at stå, positionere os, hvor vi lader Guds lys reflektere ind i vores liv. At stå lige der hvor Guds lys kan oplyse os og skinne igennem os.

Indimellem kan jeg, som vedkommende med vasen, flytte rundt på mig selv, positionere mig, endda ærgre mig over gråvejret og det manglende lys om og på mig. 

Selv det at reflektere Guds lys kan på besynderlig vis nærmest instinktivt også blive en præstation. Pudsigt, for når jeg opdager det, handler det jo oftest bare om at flytte mig og mit fokus og i stedet tænde lyset. At stille mig der hvor Gud kan skænke mig sit lys.

Det handler ikke om mit lys, mine præstationer, mine evner, nej det handler om at modtage lyset for at kunne absorbere det og reflektere det videre. Kun på denne måde undgår jeg at løbe mig træt, kun på den måde, står jeg i den rigtige position. En position der også leder til hvile fra alt det jeg selv ønsker at præstere. Biblen er fyldt af ord om at stille os i Guds lys og om at Gud er lys. Jeg elsker at salmisten i Salme 89 sætter et lighedstegn i vers 16 imellem lykke og det at vandre i lyset fra Guds ansigt

Hvor er det fantastisk og frisættende at det ikke handler om mig. At selv mit mørke ikke er for mørkt til at Gud kan lade sit lys stråle igennem det og igennem mig.

2.kor. kap. 4 v 6-7:”Thi Gud sagde: ”Af mørket skal lys skinne frem”. Han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores”.

Dorthe Sandvad