At vokse

 ..i tillid og overgivelse

Jeg har aldrig været vild med at køre bil og efter et uheld i 2012, har det været særligt udpræget Paradoksalt, da jeg bruger meget tid bag et rat på mine arbejdspladser. Efterhånden er jeg blevet fortrolig og derfor rolig med de veje jeg kører mange gange og derfor kender, hvilket hjælper mig til at sænke det daglige stressniveau bag rattet. I dag, da jeg igen sad bag rattet på vej til noget arbejdsrelateret, kom jeg til at tænke på, hvordan jeg hele tiden laver strategier for at dæmpe min uro og udvide min trygheds-zone.

I dag gik turen til Århus og jeg opdagede hvordan nogle veje som Viborgvej, Søndre Ringgade, Silkeborgvej og andre større veje, gradvist er blevet til trygge veje. Så snart jeg landede på en af disse, havde jeg en ok fornemmelse af hvor jeg var og hvordan jeg kom videre mod mit bestemmelsessted

Trafikken sneglede sig afsted, da der var sne og gråvejr, så jeg havde god tid til at tænke og fik, at det egentlig er et godt billede på min trosrejse.

Lige så vel som at det at færdes på ukendte veje i ukendte byer er en læring i at blive tryg nok i at kende vejen, er der mange ligheder med min vej med Gud.

Jo mere tryghed jeg har i min relation til Gud, jo mere giver jeg videre til Ham. Jo mere jeg har givet, jo mere har Han båret. For at lade Ham bære, har det kræves træning i tillid og krævet, at jeg har taget vejen mange gange. Sagt på en anden måde har jeg lagt både stort som småt over til Ham.  I dag i bilen gik bønnen både på noget så lavpraktisk som at finde en parkeringsplads i midtbyen, til de helt store linjer med bøn for min familie, for de der er om mig der kæmper med sygdom, ensomhed, bitterhed eller andet der slører blikket og kan skabe afstand til Gud.

Jeg holder meget af versene fra Salme 37 vers 5-7, som jeg ofte bruger som en bøn ind i mit eget liv, når jeg rammes af at ville gå min egen vej: ”Overgiv din vej til Herren, stol på Ham så griber Han ind. Han lader din ret bryde frem som lyset, din retfærdighed som den klare dag. Vær stille overfor Herren og vent på Ham..”

Disse ord vil jeg i dag tage med mig ind i adventstiden, der særligt handler om det vi venter på…