Når lynet slår ned
En morgen i sidste uge vågnede vi op til et mørklagt hus. Relæet var slået fra. Efter en grundig research, viste det sig at lynet var slået ned i vores gamle stationære computer. Da computeren var koblet fra, kunne relæet starte igen og lyset blev tændt
Sådan kan jeg også have det i mit liv, at når et lyn slår ned bliver jeg helt mørklagt. Jeg kan på samme måde have brug for en research, en research på hvor jeg kortsluttede, hvad der lå bag. Møjsommeligt hive hver trigger ud og se om kortslutningen kommer derfra, så jeg kan undgå at sætte stikket i igen.
Ofte oplever jeg, at en af mine triggere er at turde have tillid nok, til at slippe kontrollen.
I lørdags fik vi samme besked som flere andre forældre på efterskolen, hvor min mellemste datter går. Israel var blevet angrebet af missiler og situationen i landet er usikker. Fra da blev der arbejdet på en evakuering af elever og lærere, som er der på studietur.
Et lynnedslag. Bekymring, magtesløshed iblandet en hel masse andre følelser og ventetid. I skrivende stund håber jeg at få beskeden om at de så småt er på vej hjem.
Et lynnedslag der gør at jeg er nødt til at tage kontrollen ud af mit relæ for ikke at kortslutte det. Min påståede kontrol, for i virkeligheden har jeg kun en tænkt kontrol. Det er ikke mig der styrer noget, jeg tror det bare. Jeg bilder mig ind jeg har kontrol og kan styre meget, eller i hvert fald en del.
Sandheden er, at jeg som et troende menneske må lade kontrollen være Guds. Tro på at Han har al tiden i sine hænder, alt der sker - sker ikke uden om Ham.
Læste i morges fra Prædikernes bog kapitel 3, de kendte vers fra vers 1 og frem: ”Alting har en tid, for alt hvad der sker under Himlen er der en tid.” Herefter følger en række modsætninger som en tid til at græde og en tid til at le og mange andre sat op overfor hinanden, næsten som om de betingede hinanden. I vers 11 efter opremsningen står der, at Gud har gjort alt godt i rette tid og for mig den afsluttende konklusion i vers 14: ”Jeg erkendte at alt Gud gør, forbliver hvad det er og jeg kan ikke føje noget til eller trække noget fra.”
Det er det jeg vælger som mit fundament også når lynet slår ned, når uroen rammer og en del af mit hjerte er i Israel.