Tillid

Tillid

Først på sommeren, imens jeg var på arbejde, blev min telefon pludselig oversvømmet med billeder af små nuttede killinger fra mine piger. Min mand havde ryddet op på verandaen og under vores tæpper og havehynder lå tre små killinger. Moren havde tydeligvis passet dem godt, men de var meget frygtsomme. Moren var en vild kat, forpjusket og meget sky.

To af dem blev hurtigt tamme, de responderede hurtigt på vores stemmer og den frygtsomhed de havde haft, veg hurtigt for nysgerrighed. Så snart de selv kunne komme op af hyndeboksen, gik den vilde leg og jagt rundt omkring på verandaen. Da de ikke længere behøvede at få mælk fra moren, flyttede de to ind i huset og efter nogle dage fandt vi et dejligt hjem til dem.

Med den tredje killing var det anderledes. Den forblev frygtsom. Når de andre legede, gemte den sig og så på, da vi hjalp de to andre ind, løb den væk og gemte sig. Dag efter dag forsøgte vi at nærme os den. Nogle gange nærmede den sig langsomt, men blot en hurtig bevægelse, så var den væk igen eller den blev så bange at den bed hårdt fra sig. Ambivalensen var tydelig, den ville gerne nærme sig os, men turde ikke. Den holdt øje og begyndte at spinde når vi kom ud, men var stadig for bange. En dag tog den dog mod til sig og gik os langsomt i møde. Efter nogle dage turde den gå med os ind i huset.

Igennem mit arbejde, i efterhånden mange år, blandt udsatte mennesker, møder jeg mange, der ligesom den lille killing er frygtsom. Svigt, tragiske omstændighed, en familie der ikke evnede at elske dem, psykisk sygdom og meget andet har, har fået tilliden til at briste. Øjnene er slukkede og håbet er væk.

Det kræver tid, mod og arbejde at få tilliden vakt igen og til at holde hjertet åbnet. I mit eget liv har frygtsomhed også eksisteret og det er altid en fare for mig at give mig hen til den. Jeg vender mig der ofte imod versene fra Esajas 55 vers 3-4: ”Styrk de synkende hænder, gør de kraftesløse knæ stærke, sig til de urolige hjerter, vær stærke, frygt ikke!”. Dette er en bøn jeg selv beder og en bøn jeg beder andre bede med på for mig. For i modet til at få tillid, kræves et mod til at række ud og bede om hjælp. Hjælp fra mennesker til at bede og leve med og fra Gud til at styrke de rystende hænder og de kraftesløse knæ.