At komme hjem

At komme hjem..

Jeg er ikke kendt for at have en blændende stedsans, hvilket ofte medfører gode jokes og morskab omkring mig. Det betyder at enhver ny rute kræver koncentration og jeg leder efter forskellige former for kendetegn at navigere efter.

I starten af denne uge gik jeg på svampetur i en af de omkringliggende skove. Jeg gik på nye stier og var fuldt koncentreret. I min opmærksomhed på at finde de rette stier tilbage, kom jeg til at tænke på, hvor sjældent jeg fejrer alle de gange det lykkedes mig at finde vejen hjem igen.

Mit fokus er ofte på de gange jeg fejler, farer vild, tager omveje og kommer for sent til det jeg ville. De fleste gange lykkedes det jo at finde vejen hjem, enten i skoven eller i overført betydning i mange andre situationer og områder i mit liv.

Mit hoved vil ofte langt mere end min krop. Jeg vil længere ind i skoven, udforske og få stillet min nysgerrighed. Den næste lysning drager, måske er der svampe der? Måske var der det helt særlige lys lige der? Den særlige oplevelse eller udfordring?

En gang imellem er det godt og vigtigt med eventyr, men jævnligt sker det, at jeg opdager at jeg har forvildet mig meget langt ind i skoven. For mig som let begejstres, kan det ofte være, at jeg er bagud med at sige nej. At jeg har mistet kontaktet med mit indre kompas. Jeg vandrer måske afsted, men ved faktisk ikke helt hvor, jeg er på vej hen.

Som regel betyder det at jeg er på vej væk fra mig selv, væk fra mine værdier, som er det kompas, der har betydning for mig at navigere efter. Som regel mærker jeg det ved, at selv små ting virker uoverkommelige, at små ting som før gav glæde nu virker ligegyldigt. Benene er tunge og tankerne kværner. Har jeg forvildet mig meget langt ind i skoven bliver jeg syg.

Mærker jeg disse kendetegn har jeg brug for at stoppe op, lave en tilbagetrækning og få kontakt til mit indre kompas igen. Dette for at undgå at energien er brugt op inden jeg når det, som har den største betydning for mig.

At træde tilbage, søge retræte er det vigtigste skridt for at have ro nok til at lytte til Guds stemme. Som den gode hyrde Han er, vil han altid blidt kalde os tilbage til vores vej og igen hjælpe os med at indstille kompasset. Pilen må pege henimod Ham og at fylde den plads som han har givet mig, udfylde mit potentiale ikke alle andres.