At slippe ens forventning

I morges var jeg tidligt oppe og kørte i meget god tid afsted mod mit arbejde, med en forventning om at kunne nå nogle hængepartier før det første besøg. Da jeg kom ud på landevejen, kom jeg hurtigt ind i det der lignede en endeløs kø efter en traktor. På et tidspunkt holdt traktoren ind og trafikken gled i den normale fart igen - kortvarigt. På en strækning hvor man ikke kan overhale kørte en bil i et adstadigt tempo noget under fartgrænsen. Straks mærkede jeg utålmodighed og frustration. Egentlig havde jeg fortsat god tid, men min forventning havde været at have ekstra tid. Imens jeg- i det der føltes som sneglefart kørte afsted- kom jeg tænke på energien i forventninger.

Vi har alle forventninger. Måske har vi mestendels gode forventninger, måske har livet ramt os på en måde, hvor vi ikke forventer så meget. Ikke desto mindre er de der hele tiden og vi reagerer prompte, når vores forventninger ikke indfries. Ikke fordi vi nødvendigvis italesætter vores forventninger, måske er vi ikke engang selv bevidste om de forventninger vi bærer med os.

Som regel er vores forventninger bundet op på noget vi ønsker for os selv. I mit tilfælde her var det en forventning om at komme lidt på forkant. En forventning hvor konsekvensen ikke er så vidtrækkende og hvor det er hurtigt at slippe det igen.

Ofte kan vores forventninger handle om noget vi ønsker fra et andet menneske. Det kan være en forventning om at blive respekteret, lyttet på, mødt, elsket, rost eller andet i samme dur. Alt sammen følelser der er dybt forbundet med vores identitet og hvor konsekvenserne er dybere.

Jeg har mødt en del mennesker i mit liv, som har brugt store dele af livet på at sørge over de forventninger der ikke blev indfriet. Ofte er forventningerne ikke engang i tale sat, men har kun levet i den person. Kraften er stærk. Sorgen over tabte forventninger, kan fjerne glæden fra det liv man allerede lever og man risikerer at blive bitter. Kampen er af største vigtighed, fordi det handler om vores hjerte. Vi kan ikke hindre, at vi har forventninger, men vi kan øve os i at blive bevidst om hvilke forventninger vi har. Derefter kan vi vurdere hvorvidt det er en forventning vi skal italesætte eller om det er en forventning vi skal slippe. På den måde bærer vi ikke en unødvendig byrde på de i forvejen trætte skuldre.

En af mine sværeste kampe og valg er at lægge mine forventninger over til Gud. En tillidshandling og en overgivelse, som jeg dagligt har brug for.