En dag af gangen

Jeg har for nyligt fået en ny telefon. Da alt var blevet overført fra min gamle telefon og telefonen var klar til brug, var der blot en ting som generede mig og fortsat gør. Telefonen forbinder sig med mit ur med både beskeder, opkald og kalenderbegivenheder. Beskeder og opkald nyder jeg godt af, da min telefon oftest er på lydløs, kalenderen derimod er en uventet stressfaktor, da den ikke bare fortæller hvad jeg skal nå i dag, men også hvad der er på programmet dagen efter. Nu er jeg ikke den mest tekniske og det er indtil nu ikke lykkedes for mig at finde den funktion, hvor jeg bibeholder det jeg gerne vil og kun får den mængde info jeg behøver. Det er som regel rigeligt for mig at forholde mig til dagens program og unødvendigt stressende, at forholde mig til hvad der skal ske i morgen. Har jeg noget jeg skal forberede til dagen efter, står det jo allerede i min kalender, da jeg allerede har taget stilling til det. Ofte sker der det, at jeg så fortsætter videre i en sagsbehandling, af hvilke ting der skal nås og arrangeres til næste dag, indimellem prøver jeg endda at være på forkant En bekymring og en tanke jeg egentlig ikke kan bruge til noget, da det alligevel først skal handles på dagen efter. Hvis jeg ikke får stoppet mig selv, betyder det at jeg glemmer at være nærværende, der hvor jeg er, men i stedet har mit fokus på noget der skal ske. Dagen efter kan jeg sjældent bruge mine tanker fra dagen før, fordi alt er dynamisk og har givetvis ændret sig inden næste dag. Jeg har uanset ikke en chance for at forberede mig nok og at forholde mig to gange til det samme, giver ikke et bedre resultat. I stedet for at give et større overblik, skaber det bare mere frustration og arbejde. Når jeg fanges i mit eget tankespind, vender jeg tit tilbage til versene om bekymring fra Mattæus 6 vers 33-34(fra Biblen på hverdagsdansk):

Søg først Guds rige og gør hans vilje, så får i alt det andet i tilgift. Lad altså være med at bekymre jer for, hvad der vil ske i morgen, for morgendagen skal nok komme med sine problemer helt uden hjælp. Dagen i dag har problemer nok i sig selv.”

Dorthe Sandvad