En flænge

En kold dag sad jeg godt pakket ind i min bil inden jeg skulle ud og gå en tur. Da jeg gik ud af bilen, hang min vinterjakke fat i døren og lavede en lang flænge i syningen. Selvom flængen var i syningen, var stoffet elastisk, var det kompliceret at sy flængen sammen igen. Symaskinen kunne ikke gøre det jævnt nok, så i stedet måtte jeg sidde og stykke for stykke og holde stoffet sammen, så syningen blev jævn. Dette samtidig med at strækket blev holdt i enden af flængen. Tog jeg for store sting blev stoffet krøllet og undlod jeg strækket, ville flængen gabe i slutningen. Kun ved langsomt og systematisk at tage små sting ad gangen kunne flængen dækkes. Undervejs måtte jeg fjerne alle de så tidligere stumper tråd og sammenhæftninger. På trods af de fine små sting er det stadig tydeligt, hvis man går tæt nok på, at jakken har været i stykker og er blevet repareret.

Under det tålmodighedsarbejde det var, kom jeg til at tænke på at livet også giver mange flænger. Det kan være synlige ar, som de jeg bærer efter at have båret 3 børn og været igennem forskellige operationer, eller det kan være de usynlige ar fra sorg, smerte, bekymringer og meget andet. Vi går ikke uberørt igennem livet og kommer man tæt nok på et andet menneske, vil man kunne se de synlige som de usynlige ar, fra de flænger der er forsøgt at blive syet sammen. Nogle flænger gaber stadig, andre bryder let op og andre igen kan være i et dyb vi ikke ser med det blotte øje.

Som med min jakkesyning denne morgen tager helinger af flænger tid. Et sår læger op indefra og alt betændt og urent skal fjernes, før såret har mulighed for at begynde at læge op. Fjernes det ikke vil infektioner og andet sygdom blusse op. Sætter du blot et plaster på vil urenhederne ulme. Rensningen er vigtig. Først når rensningen er klaret begynder helingen. Måske heler vi ikke uden ar, men arret bliver en del af vores ydre og indre og fortæller en historie om et liv der er levet.

Jeg øver mig i at tage ordet taknemmelighed ind i dette år og beder ofte denne bøn oversat fra I am theys sang: Scars:

Vågner op til en ny solopgang, set tilbage fra den anden side

Set nu med åbne øjne, det mørkeste vand og den dybeste smerte

Uden at ville bytte det for noget

For min knusthed førte mig til dig- og de sår er en historie du vil bruge

Så jeg står i tillid i styrken af din trofasthed - jeg er ikke den jeg var før

Jeg behøver ikke leve i frygt-så jeg er taknemmelig for arrene

For uden dem ville jeg ikke kende dit hjerte