Giv tid

Vi har en kurv i huset, der rummer alle de strømper der mangler en makker. Bunken er stor og når den er for stor, smider jeg den ud. Jeg forundres jævnligt over mængden af sokker uden en makker. I bunken finder jeg som regel nogle til når jeg går i skoven. Jordbunden er oftest så våd og mudret i vores område, at det kræver at sokkerne smides til vask efter. Selvom det ikke er raketvidenskab, slog det mig i dag, at min indblanding i sokkebeholdningen måske var med til, at en del strømper aldrig fandt deres makker, fordi de så ikke var i kurven samtidigt. Da min tålmodighed samtidig ikke er så stor, smider jeg ofte bunken ud.

I dag da jeg gik i skoven, blev jeg optaget af en musvåge der kredsede over et åbent område. Tålmodigt kredsede den om det samme sted og kom længere og længere ned, indtil den nærmede sig sit mål. Musvågens tålmodige venten på det rette øjeblik, blev en påmindelse til mig om at turde vente.

En af de sværeste opgaver i mit arbejde er at turde sidde på hænderne og vente. Vente i tillid til, at skabes der rum, har det enkelte menneske fuldt ud kompetencerne til at bevæge sig mod det de ønsker.

Det der dog er sværere endnu, er at have tillid i mit eget liv. Tillid til at nogle gange er tid det der skal til. Tage tiden til at ting falder på plads uden min indblanding. Ikke altid, indimellem er det vigtigt at handle, men oftere end jeg tror, er det bedre at træde et skridt tilbage og sidde lidt på mine hænder, så jeg ikke handler.

Det sværeste oplever jeg dog er ift. tro. At have tillid til at Gud har helt styr på mit liv uden min indblanding. At alt sker i rette tid. Min opgave er snarere at vente i tålmodighed og lytte til hans guidning. Sjældent er det den vej jeg selv ville have tænkt, han leder mig på. For hver gang jeg lytter og hver gang jeg venter tålmodigt, trænes jeg i tillid og overgivelse.

Jeg holder meget af teksten i en sang jeg hører en del i tiden, her kommer første vers:

I en rastløs tomgang uden fred

Løber vi forgæves mod angst og udbrændthed

Frels os fra den tomme stræben

Jagen efter vind

Skab en hellig sabbats hvile

I vores trætte sind

”Det er dig, som skaber freden”- af David Skarsholm

Dorthe Sandvad