At være i forventning

På en biltur med alle pigerne havde jeg en eftermiddag en snak om hvad julen var for dem hver især. En spændende snak der gav meget forskellige svar. Enslydende var det dog at julen havde ændret karakter fra de var små. Jeg husker da også selv tydeligt da de var små og forventningerne var skrevet i hele kroppen og i øjne der lyste af begejstring og overvældelse over den spændende tid som julen var. Glæden smittede og som voksen kunne det ske at julemagien kortvarigt kom tilbage. Med tiden og alderen kommer nuancerne og det er lettere at få øje på eksamenerne, afleveringerne, travlheden på arbejdet og alle de gøremål der hører december til.

Denne morgen kørte vi afsted til Silkeborg som vanligt, Der var kø et godt stykke fra afsætningsstedet og de regnvåde veje emmede af utålmodighed, Jeg mærkede selv modet falde og kiggede halv desperat på uret, måske i håb om at tiden ville gå lidt langsommere. Da vi nåede ind og skulle dreje ind holdt jeg i en svingbane, opslugt af hvor svært det var at komme igennem trafikken. Så opslugt af mit eget, at det først var der en bilist signalerede med sit lys, at vedkommende havde skabt plads, at jeg opdagede den efterhånden fine kø bagved vedkommende. Det blev tydeligt for mig, da jeg svingede ind, hvor uventet det var. Jeg havde ikke haft forventningen og havde derfor heller ikke holdt øje.

Betydningen af at være i forventning tror jeg er vigtig. Gud opfordrer os til at være i forventning til ham. Vente os noget af ham. Han ønsker at møde os med mere end vi aner. Måske er det denne jul der skal prioriteres at lytte til Gud? Se op? Holde øje med om han vinker dig ind på en plads foran sig? Måske stopper trafikken lidt, men jeg er sikker på at det er værd at sige ja tak til at følge den vej og den bane hvorpå Gud har skabt plads

I hånden breder varmen sig

I mørket åbner sjælen sig

For det som snart skal ske

For det jeg håber på

Endnu er tiden til at vente

Vente på at Lyset kommer

Fra :”Nu er tiden til at vente” af Hymns of Nineveh