Taknemmelighed

Jeg elsker at tage på svampejagt om efteråret. Særligt fantastisk synes jeg det er, at gå på jagt og finde de små tragtkantareller. De ser ikke ud af noget særligt, er ikke specielt iøjnefaldende og kan være svære at spotte. Ofte kan jeg gå rundt i skoven, i det område der er deres rette element uden at få øje på en eneste, men så snart jeg kommer helt tæt på, vrimler det med de næsten selvlysende små gule  stokke. Når først mit fokus er der, kan jeg pludseligt se andre områder fyldt med kantareller. Områder som jeg måske lige er gået forbi, men hvor jeg ikke havde opdaget den, da mit blik ikke var rettet imod det

Sådan er det også ofte i mit liv. Jeg kan være fyldt af tanker, planlægning, aftaler eller bekymringer der står i kø. Mit blik er måske rettet på problemløsning eller lignende, så jeg ikke opdager de små velsignelser på min vej.

Mit øje er trænet til at stille skarpt på de opgaver og udfordringer der skal løses. Øjeblikke, møder, uventede gaver, kan blive overset eller forhindret i min travlhed. Hvor ofte glemmer jeg ikke at stoppe op og bruge det øjeblik jeg får givet?

Sidste efterår havde jeg en oplevelse jeg ofte tænker tilbage på. Jeg var taget afsted med en veninde til vandring, samvær og tid. Undervejs i weekenden havde vi et møde med en mand. En mand der tog sig tid til at berette og fortælle om sit liv, vise og tillid igennem sin fortælling, vise os sin kunst og lade os lytte til hans musik. Det blev et autentisk møde. Et møde hvor jeg stadig tager brudstykker frem i mine tanker, berigende på alle måder. Mødet skete fordi vi tog os tid.

Tænk hvis vi turde fokusere vores blik på de små ting. Være nysgerrige og på jagt efter hvilke små velsignelser Gud i dag vil sende på vores vej. Tænk hvis vi fokuserede på de små lysende gule stokke. Lod disse være lyspunkter på vores vej og i vores dag.

Det kræver at vi sætter farten ned og øver os i at få øje på og gribe de muligheder vores dage giver os. Når vi sætter os på hug og knæler, fra en position hvor vi ikke ser ned på elle henover andre, er det muligt at det der kan synes småt, kan blive til stor velsignelse for andre men også for os selv.

Tænk hvis hele skovbunden i virkeligheden er dækket af små lysende kantareller.