At bidrage
At bidrage
Jeg er på vej hjem i toget fra København, hvor jeg har sendt min ældste datter afsted på rejse med hendes efterskole.
Ankom i god tid til Hovedbanegården og tænkte at hvis jeg havde tiden, ville jeg elsker at sidde på der i flere timer, eller på en bænk i en park og se på mennesker. Tænker gang på gang hvilken kreativitet, hvilken mangfoldighed Gud har skabt.
Hørte et foredrag med en kvinde, som nævnte skaberværket som en herlig vrimmel. Elsker udtrykket og særligt mens jeg gik rundt i København, slår det mig gang på gang hvor forskellig og mangeartet vi ser ud og er-alligevel ind i det, er vi elsket og set af vor Far.
Vi har langt hen ad vejen de samme ønsker og drømme. Særligt tror jeg, ønsker vi alle at sætte et eller andet form for aftryk.
Jeg faldt tidligere på dagen i snak med en mand i en park. En dedikeret dyreven der hver dag så til egernene i parken. Trofast besøgte han dem og gav dem mad. Øjnene strålende da han fortalte om, at "hans" egen fik besøg af syge børn, som genfandt en glæde i øjnene når de så de små egern vimse rundt.
For mig blev det en vidunderlig påmindelse om vores behov for at sætte aftryk, for at være noget for nogle andre.
Et af de stærkeste vidnesbyrd for mig om dette, har i mange år været, da jeg for nogle år tilbage kørte galt og blandt meget andet faldt helt ud af systemet. Jeg faldt populært sagt imellem to stole og var ikke berettiget til nogen økonomisk hjælp overhovedet. Trods jeg havde sikret mig troede jeg, med fagforening mm
Jeg var på daværende tidspunkt i arbejdsprøvning efter ulykken ved Kirkens Korshær. Da brugerne hørte om min situation blev de, trods deres egne problemer og udsathed berørt. Da jeg næste dag mødte ind på arbejde, kom en bruger hen til mig og sagde:" Jeg har ikke meget, men jeg vil gerne at du får min ration mad fra varmestuen de næste dage, da du har en familie, jeg har kun mig selv at tage vare op".
Godheden i denne gestus eller ønske om gestus, gjorde et enormt indtryk på mig og har efterfølgende været en klang i mit liv. En klang af at vi aldrig må nægte mennesker at gøre godt og bidrage med det de og vi hver især kan.