Ophørt hav
OPRØRT HAV
Med en til tider tung bagage at bære, som for mit vedkommende handler om meget smerte fra min baggrund, men også om en sygdom med kroniske smerter, kan jeg indimellem føle at jeg går i knæ. At vægten er for tung at bære, at det er for svært at stå fast og holde mit fodfæste. Tyngden kan føles så overvældende at det føles som om det skyller sammen over mig, at jeg mister fodfæstet og kan drukne.
En af den slags dage hvor de følelser dominerede, gik jeg en lang tur langs havet. Det var fortsat sommertemperaturer, vinden var i øst og blæsten var voldsom. Jeg gik i vandkanten. Bid for bid åd bølgerne sig ind i bredden og stranden var næsten væk og rødderne var blotlagt på flere af hybenroserne langs stranden.
Med en øredøvende lyd blev sandet kastet tilbage til strandkanten og landede i nye formationer. Jeg måtte bruge alle mine kræfter på ikke at blive suget med ud i bølgerne, når vandet trak sig tilbage med sin ladning af sand og småsten.
Fascineret af naturens kræfter, mærkede jeg hvor lille jeg er. Lille overfor naturens kræfter, men endnu mindre, i min viden om at Gud er skaberen og beherskeren også af de vilde kræfter der udspillede sig om mig.
Blev mindet om versene i Esajas 43 vers 1-2: ”Men nu siger Herren, han som skabte dig Jakob, han som dannede dig Israel. Frygt ikke for jeg har løskøbt sig, jeg kalder sig ved navn du er min. Går du gennem vand er jeg med dig, gennem floder skyller de ikke sammen over dig, går du gennem ild bliver du ikke forbrændt. Flammen brænder dig ikke.”
Selv når vores fodfæste skrider, når vores bagage bliver for tung, eller vi kommer til at se ud på det frådende hav og føler os bange. Lige der siger Gud: ”Frygt ikke”. I Guds hænder får vandet ikke lov at skylle sammen over os, vi kan stå uden at blive trukket med. Måske bliver vores rødder også blotlagte, måske lykkedes det ikke helt for os at slippe frygten, måske mister vi fodfæstet en stund, men Gud er trofast, han holder dig. Han har skabt dig og mig og løskøbt os. Den Gud som er behersker af alt, kalder os ved navn og formaner os til i kærlighed at slippe frygten og overgive os.