Lys i mørket
Lys i mørket
Jeg elsker denne adventstid. Alle de levende lys, der lyser op, særligt på de dage, som på det seneste, hvor lyset næsten ikke kommer igennem skydækket og hvor det føles som om det aldrig når at blive helt lyst.
I julens tekster kredser mange af ordene om, at af mørket skal lyset bryde frem. Min tidligere præst har malet et billede til mig, som hænger i min stue, over julens budskab.
Billedet viser en kvist der skyder på en gold rod og strækker sig op imod lyset. Det lys som er solopgangen som kommer fra det høje, som skal lyse for dem der sidder i mørke og dødens skygge, som der står i Zakarias ´lovsang i Lukas evangeliet. Kvisten har blodstænk, som er tydeligt op imod den lysende sol.
Det er for mig en påmindelse om, at Gud lod sin søn bryde igennem alt det der var dødt og goldt. Han lod Ham skyde op som et rodskud og bane vejen frem til lyset.
Tidligere i denne uge, var jeg chauffør for en, der gerne ville forbi kirkegården og tænde et lys. Imens vedkommende havde en stund alene, kiggede jeg udover kirkegården. Lyset op på kirken var slukket, det var mørkt. Vi var et stykke ude på landet så der var ingen gadelygter eller huse til at lyse op. Det eneste der lyste op, var de små gravlys, som var tændt rundt omkring på de forskellige gravsteder.
Det blev stærkt og tydeligt for mig, hvor lille et lys det kræver, for at bryde mørket eller skabe sprækker i mørket. Et gravlys har ikke en stærk flamme. Lyset er endda flakkende, men brænder jævnt da det står beskyttet i et glas.
Jeg holder meget af vers 3 i Esajas kap. 42: ”Det knækkede rør sønderbryder han ikke, den osende væge slukker han ikke, han fører retten til sejr”.
Det er godt for mig at tænke på, når jeg indimellem synes min flamme er svag og flakkende. Gud slukker ikke min osende væge, han skærmer den nænsomt, så jeg fortsat kan skinne med min lille flamme og forhåbentlig lyse lidt op omkring mig. Skabe små sprækker i mørket
Hans lys må vi tænde vores lille lys på, lægge det i Hans hænder og lade Gud skærme og dække vores lille flamme. Være det genskær, som peger henimod Ham.